KRONIK: Det er efterhånden blevet så indviklet, at hverken den ledige eller de, der skal administrere reglerne, forstår det
Konstante ændringer og uigennemskuelige regler giver usikkerhed. Hvilke regler gælder for netop mig som ledig, og hvordan skal jeg indrette mig for at være sikker på, at jeg overholder reglerne?
For det første, duer det ikke, når regelsystemet er blevet så indviklet, at både de ledige og medarbejderne i jobcentre og a-kasser skal have et avanceret GPS-system for at finde vej og komme helskindet frem til målet: nemlig at skaffe de ledige i job.
For det andet, er det tåbeligt, at medarbejderne i jobcentrene og a-kasserne bruger mere tid på at finde vej gennem regeljunglen - og ikke mindst på at kontrollere at reglerne overholdes - end på at skaffe de ledige i job.
Og flere af reglerne virker ikke længere efter hensigten, det gælder f.eks. sanktionsområdet for kontanthjælpsmodtagere. Nu kan man jo altid diskutere om pisk er bedre end gulerødder, men hvis man vil bruge pisk, så kan man i det mindste forlange, at det virker.
Og sådan forholder det sig ikke i forhold til det regelsæt om sanktioner, der findes for ledige kontanthjælpsmodtagere. Den samme handling kan udløse flere forskellige sanktioner eller slet ingen!
Om pisken rammer afhænger af, hvor gammel den ledige er, om man er arbejdsmarkedsparat eller ej, om man er gift eller ej, ja, sådan kunne vi blive ved. Det korte af det lange er, at når den ledige ikke forstår, hvorfor netop han rammes af en sanktion, så virker sanktionen heller ikke.
Det må kunne gøres bedre. Og det kan det!
Knopskydninger
Vi ved at medarbejdere og ledere i jobcentrene, der dagligt kæmper med regel- og kontroljunglen, har fremlagt en lang række forslag om, hvor der er brug for regelforenkling.
De forslag har beskæftigelsesministeren nu samlet, og her i efteråret starter de politiske forhandlinger på Christiansborg. Og hvis man spurgte medarbejdere og ledere i A-kasserne, så kunne de også bidrage med rigtig mange bud på regelforenklinger i det regi.
Der er derfor al mulig grund til at opfordre alle partier til at tage ansvar. For partierne har ikke noget at sige hinanden på. Alle har bidraget til regeljunglen.
Reglerne på beskæftigelsesområdet er netop blevet så snørklede og indviklede, fordi de ved knopskydning er bygget op gennem talrige forlig gennem mange år.
Det kan godt være, at hver enkelt regel gav god mening, dengang den blev indført, og det gjorde den undtagelse, man indførte to år efter sikkert også.
Nu skal der handles
Men - i alt for mange tilfælde indgår en regel i uhellig alliance med en anden regel og tilsat en undtagelse eller to, så er vi nu endt der, hvor regelsættet ikke fungerer hensigtsmæssigt mere.
Derfor er det op til partierne på Christiansborg at gøre noget ved det. Vi har hørt mange festtaler og hensigtserklæringer om at afbureaukratisere. Nu skal der handles. Der skal 'kød på bordet'.
Skrot derfor de gamle indviklede regler og lad os i fællesskab skabe nogle nye, der er enkle, lette at forstå, lette at administrere og ikke mindst effektive. Det skylder I de ledige, det skylder I jobkonsulenterne i jobcentre og a-kasser, og det skylder I det danske arbejdsmarked.
Og en sidegevinst kunne måske være at enkle regler – også f.eks. på administrationen af efterlønsordningen – kunne sikre et større arbejdskraftudbud, fordi seniorerne så ville trække sig langsomt tilbage fremfor med ét – fordi alternativet er 'for besværligt'.
Vi i KL og LO står gerne til rådighed for yderligere synspunkter og forslag.
Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og Lizette Risgaard, næstformand i LO

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.