- Væk med det gammeldags industri-befængte landbrug og ind med økologi. Økologi skal være Danmarks svar på Sveriges Volvo, Finlands Nokia og Belgiens chokolade, lyder det fra den radikale miljøordfører Johs Poulsen, der mener, at Danmark skal være verdens førende økologiske fødevareproducent.
Som led i denne plan foreslår han nu, at alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske:
- Det offentlige – hele vejen rundt – skal stimulere afsætningen af økologi. Alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske. Også regioner og kommuner skal ikke bare tilskyndes til at vælge økologisk – de SKAL vælge økologisk, siger Johs Poulsen.
Han peger også på, at alt få landmænd i dag omlægger til økologisk produktion, hvilket svækker Danmarks samlede udbud af økologiske fødevarer.
- Vi skal have nok økologiske varer. Især de yngre landmænd har svært ved at etablere sig, og derfor foreslår Radikale Venstre nu, at penge fra staten målrettes de yngre landmænd, så de kan omlægge deres landbrug til økologisk produktion.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.