Af Mai-Britt Iversen
AALBORG: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har efterlyst forslag til afbureaukratisering i jobcentrene.
Det er glædeligt, da der er nok at tage fat på. I jobcentrene kender vi mange eksempler på, at kringlet lovgivning ikke fører til en bedre indsats for borgerne, samtidig med at helt op til fem forskellige kontrolinstanser venter på at fange jobcentret i den mindste fejl.
Der er opbygget et kontrolsystem uden sidestykke, hvor der er fokus på rigide tidsfrister og formkrav til sagsbehandlingen. Jeg ved fra KL, at der samlet er næsten 500 personer ansat i Staten, som er beskæftiget med at administrere, analysere og kontrollere kommunernes beskæftigelsesindsats. Det svarer til én kontrolmedarbejder for hver 13 ansatte i jobcentrene.
Det er ressourcer, der kan bruges bedre på de ledige.
Fem kontrolinstanser
På nogle områder har jobcentret helt op til fem forskellige instanser til at kigge sig over skuldrene.
For det første er jobcentret i forvejen underlagt kontrol af et privat revisionsfirma. For det andet har borgerne via beskæftigelsesankenævnet gode klagemuligheder.
For det tredje skal jobcentret løbende via it-systemer detaljeret indberette en lang række data om indsatsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, således at de løbende kan følge indsatsen.
For det fjerde fører Beskæftigelsesregionen løbende tilsyn med kommunerne, de udarbejder deres egne løbende statistiske opfølgninger og holder møde med de enkelte kommuner.
For det femte gennemgår Arbejdsdirektoratets Visitationstilsyn og Rådighedstilsyn personsager akkurat som revisionen.
Fokus på form frem for resultater
Vi har ikke noget imod at blive kigget i kortene. Specielt ikke når det handler om at forbedre indsatsen i forhold til at få flere i gang på arbejdsmarkedet.
Desværre interesserer man sig ikke for resultater. I stedet har man opbygget et system med mange stive tidsfrister og formkrav modsvaret af hårde straffe, hvis de ikke overholdes.
De mange kontrolinstanser skal samtidig legitimere deres egen eksistens. I 2009 gennemgik Arbejdsdirektoratet 140 personsager fra Aalborg Kommune. Der var fejl i seks sager - det svarer til kun 4 pct. Alle fejlene skyldes, at kommunen ikke har afholdt jobsamtaler rettidigt. I flere af de seks sager var der kun tale om overskridelser på få dage.
Selv om altså 96 pct. af sagerne var korrekte, opfordrede direktoratet til, at der skulle sættes fokus på rettidigheden i sagsbehandlingen.
Samtidig skulle Aalborg Kommune tilbagebetale 64.000 kr. til staten - straffen for ikke at have en 100 pct. rettidighed. Der er ingen tvivl om, at det har kostet mere at undersøge det end 64.000 kr. Og så bliver der bare flyttet midler fra en offentlig instans til en anden offentlig instans. Penge, der kunne være brugt på at få flere ledige i arbejde.
Her har vi en minister og et folketing, der ikke kan acceptere en fejlprocent på 4 pct. Med mindre man sætter to mand på alle sager, er det umuligt at opnå nul fejl i alle sager. Tænk på, hvad det vil koste skatteyderne.
Borgeren bliver svigtet i opfølgningscirkus
Resultatet af dette opfølgningscirkus er, at jobcentrets fokus i dag ligger på at overholde tidsfrister frem for borgerens behov. Får vi en henvendelse fra en borger i knibe og samtidig har en opfølgningssamtale - hvad skal medarbejderen så prioritere?
De hårde økonomiske straffe, hvis vi ikke giver aktiveringstilbud rettidigt, betyder, at der bliver fokus på overholdelse af tidsfrister frem for at finde det mest egnede tilbud til den ledige.
De mange snørklede regler og tidsfrister er efter sigende fastsat for at garantere borgernes retssikkerhed. Hvis man ville gøre noget for at styrke retssikkerheden, burde man lave enklere regler, som såvel borgere som rådgivere kan gennemskue.
Kommunalt ansatte laver ikke fejl med vilje, men prøver efter bedste evne at løse opgaverne i henhold til lovgivningen. Desværre er lovgivningen så kompliceret, at det er umuligt at undgå fejl.
Spar overkontrollen væk
Når vi nu står overfor at skulle reducere på de offentlige udgifter, er det mit forslag, at beskæftigelsesministeren kigger nærmere på sit eget hus og reelt vurderer, om de afsatte ressourcer til den statslige overkontrol virkelig er pengene værd.
De enkelte jobcentre burde have mere frihed til tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Vi har intet imod at blive målt på vores resultater. Det må vel være det, der tæller. Altså hvor mange vi får i arbejde. Husk på, at kommunerne faktisk har en stor interesse i, at borgerne er i job. Det giver både mere tilfredse borgere og bedre økonomi i kommunen.
Rådmand Mai-Britt Iversen (S), Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
