Forældrene er positive over for private sponsorer i folkeskolen
Private sponsorer er mere end velkomne i folkeskolen. Skoleledernes formand opfordrer direkte til at droppe »berøringsangsten« over for penge fra det private erhvervsliv. Står det til ham må den lokale malermester og andre erhvervsdrivende, der har støttet en skole, også gerne sætte skilte op på skolen, skriver Berlingske.
- Man skal passe på ikke at være så berøringsangst, som man har været engang. Jeg ville ikke acceptere, hvis der i min skoles festsal hang en plakat med Scientology, Pinsemissionen, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, men jeg har ikke ondt af, at lokale firmaer, der har støttet den lokale skole med et beløb, har en plakat hængende, siger Jens Færk, formand for skolelederne.
Han mener, at det er skolelederen, der skal bestemme, hvilke firmaer der skal bydes inden for på skolen eventuelt ud fra generelle principper fra skolebestyrelsen.
Jens Færks positive holdning til private skolepenge stemmer godt overens med forældrenes. I en Gallup-måling, foretaget for Berlingske Tidende, går 52 pct. ind for private sponsorer i folkeskolen, mens 37 pct. er imod.
På nogle folkeskoler har forældrene valgt at lave støttefester for at skaffe penge til nye skolegårde, og den form for foretagsomhed får også det blå stempel i Gallup-undersøgelsen med 57 pct. for.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder private sponsorer og økonomisk forældrestøtte »en god idé«:
- Hvis bare de ikke stiller betingelser, vil jeg sige: Jo mere, jo bedre.
Ærgerlig Antorini
Forældrene er til gengæld delt på spørgsmålet om, hvorvidt sponsorernes navne skal offentliggøres over for bl.a. forældre og elever.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, at den positive forældreholdning til sponsorer i skolerne skyldes, at mange oplever nedslidte skoler:
- Hvis kommunerne ikke har penge, begynder man at tænke kreativt for at få forbedret legepladsen. Jeg har ikke en principiel modstand mod sponsorering, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det kommer, fordi det offentlige ikke har råd til at varetage sin opgave, siger hun.
- Man skal passe på ikke at være så berøringsangst, som man har været engang. Jeg ville ikke acceptere, hvis der i min skoles festsal hang en plakat med Scientology, Pinsemissionen, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, men jeg har ikke ondt af, at lokale firmaer, der har støttet den lokale skole med et beløb, har en plakat hængende, siger Jens Færk, formand for skolelederne.
Han mener, at det er skolelederen, der skal bestemme, hvilke firmaer der skal bydes inden for på skolen eventuelt ud fra generelle principper fra skolebestyrelsen.
Jens Færks positive holdning til private skolepenge stemmer godt overens med forældrenes. I en Gallup-måling, foretaget for Berlingske Tidende, går 52 pct. ind for private sponsorer i folkeskolen, mens 37 pct. er imod.
På nogle folkeskoler har forældrene valgt at lave støttefester for at skaffe penge til nye skolegårde, og den form for foretagsomhed får også det blå stempel i Gallup-undersøgelsen med 57 pct. for.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder private sponsorer og økonomisk forældrestøtte »en god idé«:
- Hvis bare de ikke stiller betingelser, vil jeg sige: Jo mere, jo bedre.
Ærgerlig Antorini
Forældrene er til gengæld delt på spørgsmålet om, hvorvidt sponsorernes navne skal offentliggøres over for bl.a. forældre og elever.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, at den positive forældreholdning til sponsorer i skolerne skyldes, at mange oplever nedslidte skoler:
- Hvis kommunerne ikke har penge, begynder man at tænke kreativt for at få forbedret legepladsen. Jeg har ikke en principiel modstand mod sponsorering, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det kommer, fordi det offentlige ikke har råd til at varetage sin opgave, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
