Samtidig med at folkeskolereformen snart går ind i sit tredje år, er mange skoleledere så pressede på både tid og ressourcer, at de har svært ved at leve op til lovgivningen og reformens mål. Det viser en medlemsundersøgelse fra Skolelederforeningen. 820 mellemledere og øverste ledere, ud af cirka 3.200, fordelt over 37 kommuner, har deltaget. Det skriver Politiken.
På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er ’helt enig’ og 1 ’ helt uenig’, lander skolelederne samlet set på 2,1 til spørgsmålet om, hvorvidt 'Der er overensstemmelse mellem de ressourcer, min skole har til rådighed, og de krav, lovgivning, aftaler og kommunale mål stiller'.
Det bekymrer skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der siger, at konsekvensen er, at skolereformen ikke når at blive fuldt ud implementeret i 2020, som ellers er den officielle målsætning.
- Under de forudsætninger, der er nu, vil det tage tre-fire år mere. Skolelederne halser efter opgaverne i øjeblikket, siger han.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.