dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Politiet har i løbet af natten haft patruljer ved en skole i Vordingborg, hvor der har været brand. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politi rykkede med hundepatrulje ud til brand på folkeskole

Politiet har blandt andet brugt hundepatrulje til at undersøge område efter brand på skole i Vordingborg.
29. MAJ 2025 8.02

Natten til torsdag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet været til stede ved en skole i Vordingborg, hvor der har været brand.

Det oplyser vagtchef Jannick Hallø tidligt torsdag morgen.

Det drejer sig om Gåsetårnsskolens afdeling Iselinge på Christian Richardtsvej.

Politiet fik anmeldelse om branden klokken 02.30.

- Vi fik anmeldelse om, at der var gået indbrudsalarmer og brandalarmer på skolen. Brandvæsenet var først fremme, og der var tydelige flammer, og der kom røg fra et lokale, siger vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

- Jeg ved ikke, hvor stor skade, der egentlig er sket. Men brandvæsenet var ret hurtige til at slå det ned, så der er ikke voldsomme skader på bygningen, siger han.

Politiet har i løbet af natten haft patruljer på stedet for at lave undersøgelser, ligesom det med en hundepatrulje har undersøgt området.

Tidligt torsdag morgen har man afsluttet arbejdet på stedet.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan branden er opstået, og om den kan være påsat, siger Jannick Hallø.

- Vi skal nu undersøge nærmere, hvad der er foregået, og hvordan branden er startet, lyder det.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politi-rykkede-med-hundepatrulje-ud-til-brand-paa-folkeskole

GDPR