
FOA-medlemmerne har gennem deres pensionsselskab PenSam pensionspenge investeret i News Corporation, som ejer avisen News of the World, der er lukket efter en aflytnings-skandale. Men det er absolut ikke sikkert, at PenSam fortsat skal eje aktier i sådan et selskab, oplyser FOA i en pressemeddelelse.
- Proceduren er sådan, at vi vil undersøge om vores etiske retningslinjer er overtrådt. Men jeg vil godt tilføje, at hvis bare halvdelen af det, der er kommet frem, er rigtigt, så ligner det ikke en aktie, som Pensam stadig ejer om et år, siger Dennis Kristensen, formand for FOA og næstformand for PenSam Livs bestyrelse.
Han understreger, at PenSams investering i News Corporation er begrænset til 11,4 millioner kroner. I alt forvalter Pensam over 80 milliarder pensionskroner for cirka 360.000 kunder.
- Det afgørende er ikke så meget beløbet, som det etiske i det her. Vores medlemmer skal kunne se sig selv i spejlet, når de får udbetalt deres pension, siger Dennis Kristensen.
Værdien af aktierne i News Corporation er faldet betragteligt siden det kom frem, at journalister i avisens datterselskab News of the World har foretaget ulovlige aflytning mod alt fra kendte, sportsfolk og politikere til terrorofre.
- Det bliver tit fremstillet, som om der er en modsætning mellem at være etisk og at tjene penge. Det mener jeg, er forkert. Denne sag viser meget tydeligt, at det er farligt at investere i et selskab, hvor moralen ikke er i orden, siger Dennis Kristensen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.