dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fredeligt ser det ud, men ledelsen i ADP har ikke kørt tingene helt efter bogen. Derfor efterlyser partier mere åbenhed.
Arthur Cammelbeeck, Ritzau Scanpix

Møgsag efter møgsag:
Partier vil have åbent havneselskab

Der skal ikke længere kunne sås tvivl om noget som helst i Fredericias havneselskab ADP. Tre partier vil derfor have nye vedtægter og lade bestyrelsen referere til byrådet fremfor til økonomiudvalget.

FREDERICIA: Et nyt byråd byder ofte på nye forslag, ideer og tanker. Det gælder også i Fredericia, hvor Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil have et mere åbent havneselskab, ADP. Det skriver Fredericia Dagblad.

Forslaget kommer, efter at havnen har været genstand for megen omtale - og ikke af den gode slags.

Derfor foreslår de tre partier, at der skal sidde endnu et byrådsmedlem i bestyrelsen, at politikernes rolle ændres, samt at de refererer til byrådet og ikke økonomiudvalget.

Møgsag efter møgsag

Kommunen bad selv advokatfirmaet Horten afdække uregelmæssigheder i selskabet tilbage i august. Mistanken gik bl.a. på, om havnens penge var blevet brugt til private udgifter i ledelsen og til havnens sponsorat af Fredericia Teater forud for dets konkurs. 

Hortens konklusioner fandt "alvorlige uregelmæssigheder ... i relation til en tidligere ledende medarbejder", samt "Byrådet kan også konstatere, at ADP i en periode frem til i hvert fald januar 2019 havde et utilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på omkostninger til blandt andet rejser og repræsentation".

Det oplyste ADP selv i en pressemeddelelse i oktober sidste år. På den baggrund udtalte borgmester Sten Wrist (S), at han var klar til at drøfte ejerstrategien for havnen.

Den drøftelse vil de tre borgerlige partier også have sat fut under, så selskabets vedtægter kan revideres. Og arbejdet er i gang, siger Wrist til dagbladet:

- Efter redegørelsen om havnesagen i efteråret sendte det daværende byråd et brev til ADP om, at vi ville arbejde på en ny ejerstrategi, og vi i øvrigt ville involvere ADP i arbejdet. Så den plan synes jeg, vi skal holde os til. Senest vedtog vi i enighed i forbindelse med konstitueringsaftalen, at vi kigger på ejerstrategi for vores selskaber, startende med ADP. Så vi er i gang, siger Steen Wrist til Fredericia Dagblad.

Undtaget aktindsigt

Inden offentliggørelsen af advokatundersøgelsen i efteråret afviste ADP ifølge Ekstra Bladet at deltage i et møde med kommunaldirektøren og Horten.

I dag sidder der ét byrådsmedlem fra Fredericia udover borgmesteren i bestyrelsen. Det er Venstres ikke-genvalgte Christian Jørgensen. Derudover sidder Kaj Refslund (V) for Nyborg Kommune.

Bestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt, og havnen er som aktieselskab undtaget aktindsigt. Derfor ønskede Enhedslisten med støtte fra De Konservative også denne undtagelse ophævet sidste år - uden held. 

ADP A/S er et kommunalt ejet aktieselskab, som ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn og varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Fredericia ejer den største bid med 89 pct., mens Middelfart og Nyborg kommuner deler resten. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/partier-vil-have-aabent-havneselskab

GDPR