AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

KL deler Københavns krisespil med alle kommuner

KORT NYT
27. APR 2026 13.43

KØBENHAVN: KL har besluttet at dele dialogspillet "Kriseklar" med alle landets kommuner efter stor interesse. Spillet blev oprindeligt udviklet af socialforvaltningen i Københavns Kommune til internt brug, men siden er Kriseklar blevet udvidet til tre versioner målrettet henholdsvis administrative medarbejdere, medarbejdere tæt på borgerne samt en udgave med fokus på børn og unge, udviklet i samarbejde med Red Barnet. Det skriver Danske Kommuner

- Det er da totalt optur. Vi lavede det egentlig bare som et spil, der havde fokus på vores egen forvaltning, og siden har det bare bredt sig, fortæller Karina Rohr Sørensen, leder af Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune og en af initiativtagerne til dialogspillet.

Spillet kan bidrage til at skærpe beredskabsplanerne og sætte gang i vigtige drøftelser – ikke mindst om børn og unge, som der skal være særlig opmærksomhed på i tilfælde af en krise. "Vi må ikke glemme, at børn og unge er særligt sårbare. Mange børn og unge påvirkes negativt af det, de hører i medierne eller ser på sociale medier, og de bliver også mere bange end mange af os voksne. Hvis vi ikke forholder os til det, kan det vokse sig kæmpestort hos børnene. Derfor har vi lavet et spil med nogle ekstra spørgsmål til, hvordan vi sikrer, at vi har øje på de børn, vi har ansvaret for," siger Karina Rohr Sørensen.

ap

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-deler-koebenhavns-krisespil-med-alle-kommuner

GDPR