DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Partier kræver aktindsigt i havneselskab efter Fredericia-affære

FREDERICIA: Sammen med De Konservative, der i dag ikke er repræsenteret i byrådet, vil Enhedslisten i Fredericia vil have afdækket forløbet, da tidligere borgmester Jacob Bjerregaards (S) kone i 2018 blev ansat som chefjurist i det kommunalt ejede havneselskab ADP A/S, mens Bjerregaard var næstformand i selskabet. Men det er ikke i nuværende stund en mulighed, og borgmester Steen Wrist (S) ønsker ikke at åbne for det. Det skriver TV Syd.

Grunden til, at det ikke er muligt at få aktindsigt, er, at Fredericia Havn som en af de få danske havne er et aktieselskab og ikke en kommunal selvstyrehavn. Derfor må selskabet bag havnen afvise aktindsigter. Undtagelsen vil kunne laves om med en anmodning fra byrådet til transportministeren, hvilket Enhedslisten og De Konservative nu kræver.

I en skriftlig kommentar til TV Syd skriver Steen Wrist, at han er skeptisk over for partiernes forslag, da det vil forringe havnens konkurrencevilkår. Det er på trods af, at han bebudede mest mulig åbenhed og transparens, da han tog over som borgmester efter Bjerregaard.

mh