AALBORG: Pårørende- og beboergruppen ved Fremtidens Plejehjem føler sig forbigået i den kommende rapport om plejehjemmet, som konsulentfirmaet Revas står bag. Det skriver DR Nordjylland.
Jan Bager, som er medlem af den valgte beboer- og pårørendegruppe og samtidig talsmand for den selvudnævnte pårørendegruppe, forstår ikke fremgangsmåden.
- Fem dage før rapporten skal afleveres, er det med 100 procents sikkerhed at fem ud af otte repræsentanter i gruppen ikke er blevet spurgt, siger han.
Rapporten er bestilt af Aalborg Kommune efter de massive problemer, som har været på Fremtidens Plejehjem. Problemerne på plejehjemmet omfatter ifølge de pårørende en række grove forhold, som er samlet i 80 klager, hvoraf de 28 handler om potentielt livstruende situationer. Klagepunkterne omfatter blandt andet fiksering af de ældre, hygiejne, problemer med maden, arbejdsmiljø, manipulationer og trusler.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.