Vækst i antallet af demente stiller nye krav til plejehjem

Et nyt plejehjem i Ørestaden er bygget i syv etager og med glasaltaner, selvom mennesker med demens ofte har svært ved højder, og glasaltanen kan styrke deres frygt for at falde. Det er blot et eksempel på, at indretningen af danske plejehjem i mange tilfælde ikke tager højde for, at to tredjedele af beboerne ifølge Ældrekommissionen lider af en demenssygdom, skriver Kristeligt Dagblad.

Nationalt Videnscenter for Demens forudser, at antallet af danskere med demens vil vokse fra de nuværende 90.000 til 160.000 i 2040. Den udvikling stiller nye krav til indretningen af landets plejehjem. Derfor er Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, med en støtte på to mio. kr. fra Socialministeriets særlige demenspulje netop gået i gang med at udarbejde to rapporter med konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne bedst kan indrette plejeboliger, der tilgodeser mennesker med demens.

- Der er behov for at samle al erfarings- og forskningsbaseret viden, så vi kan indrette plejeboliger på en måde, så magtanvendelse og unødig medicinering minimeres. Hvis vi indretter plejecentre på den fysisk rigtige måde, kan vi understøtte beboernes evne til at være velfungerende. Vi ved for eksempel fra undersøgelser, at demente kan få det bedre, hvis de får dagslys, og bor, så de kan komme ud i det fri fra deres egen bolig. I øjeblikket stritter vejledninger inden for plejehjemsbyggeri i mange retninger. Vores intention er at samle alle gode erfaringer og forskning, så kommunerne og deres rådgivere kan bruge dem, fortæller arkitekt og projektleder Lone Sigbrand fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Den første rapport ventes klar inden for nogle måneder, og den anden rapport udkommer i foråret 2016.

Ifølge en ny analyse, 'Tænk demens ind i plejeboligen' fra Ældre Sagen, er det i dag kun 6000 af de i alt 46.000 danske plejeboliger, der er indrettet til mennesker med demens.

- Fremtidens plejeboliger skal især opfylde behovene hos demente og andre med hjernesygdomme, for ældre med fysiske skavanker vil i stadig større udstrækning kunne blive i eget hjem på grund af teknologiske hjælpemidler. Vi mener, det bør være et lovkrav, at fremtidens plejehjem indrettes efter demensramtes behov. Ud over bedre indretning skal der være langt flere muligheder for aktivitet. På Bornholm har de for eksempel ansat socialpædagoger på et plejehjem, fortæller chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen, der betegner de nye anvisninger som et skridt i den rigtige retning.

Koster ikke mere
Arkitekt Ane Boa har i en årrække beskæftiget sig med demensegnede plejeboliger, og hun mener, at de kommende anvisninger kan gøre en forskel.

- Det koster ikke mere, hvis man i planlægningsfasen tager hensynet til demensramte med i overvejelserne. Det handler om noget så konkret som for eksempel størrelser på vinduer og farven på gulvet. Mange steder opfører man markante plejecentre, som folk lægger mærke til, men det, demente egentlig har brug for, er, at arkitekturen nedtones, så boligen udstråler hjemlighed, siger Ane Boa.

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, finder det fint, at der satses på at indrette plejehjem til demente. Men spørgsmålet om indretning kan ikke stå alene, mener direktøren:

- De fysiske omgivelser er selvfølgelig vigtige. Men det vigtigste er at sikre beboere med demens adgang til sundhedsbehandling og adgang til personale døgnet rundt. Virkeligheden har forlængst overhalet forestillingen om plejehjem som afslutningen på et otium. Man kommer ikke på plejehjem, fordi man er gammel, men fordi man er syg og kognitivt svækket, siger Nis Peter Nissen.

ka