Påfaldende at fakturaen fra de private altid rammer tilskudsloftet

Af Bent Jørgensen

Kære Benedikte Kiær

Jeg skriver til dig som formand for Seniorudvalget i Guldborgsund Kommune. Jeg er dog helt sikker på, at jeg i virkeligheden taler for mine kolleger i landets øvrige kommuner i denne sag, som vedrører bevilling af høreapparater.

I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 overtog kommunerne ansvaret for bevilling af høreapparater fra amterne. Selvom der kun er økonomisk erfaring med størrelsen af udgifter på området fra 2007 samt forbruget til dato i 2010, tegner der sig et klart billede af et område, som i stadig stigende grad skaber betydelige økonomiske problemer for landets kommuner.

Området har nemlig vist sig svært styrbart, da den reelle bevilling af et høreapparat ligger hos lægerne og ikke ved kommunen. I den tid, kommunerne har haft ansvaret for området, kan det således konstateres, at tendensen er flere bevilgede høreapparater med et stort merforbrug til følge. Et merforbrug som absolut ikke gavner kommunernes øvrige borgere.

Den typiske sagsgang siger næsten alt om kommunernes mulighed for at påvirke udgifterne: Borgeren kontakter sin læge om problemer med hørelsen. Lægen henviser til en øre- næse- og halsspecialist, der foretager en lægelig vurdering af borgerens behov. Såfremt specialisten vurderer, at borgeren kan afhjælpes med et høreapparat, henviser specialisten borgeren til en offentlig eller privat høreklinik.

Borgeren har valgfrihed ved sit valg af klinik, hvilket jeg som konservativ politiker absolut ikke er modstander af. Høreklinikken foretager en undersøgelse af, hvilken type apparat, borgeren har mest glæde af. Klinikken skaffer høreapparatet til borgeren, og fremsender en faktura til Myndighedsenheden i kommunen, der efterfølgende skal betale fakturaen, såfremt der ikke er fejl i den.

Jeg har fået oplyst, at Danmark, i forhold til befolkningens størrelse, har et af verdens højeste forbrug af høreapparater. I 2007 blev der udleveret ca. 100.000 høreapparater til en samlet offentlig udgift på ca. 434 mio. kr. Antallet af borgere med behov for høreapparat er voksende, ligesom antallet af udleverede høreapparater har været stigende og er nu på ca. 120.000 høreapparater årligt.

Der er altså tale om voldsomt stigende offentlige udgifter på dette område. Udgifter som falder på kommunerne, uden at kommunerne reelt har nogen mulighed for at styre dem!

I Guldborgsund Kommune er udgifterne til de private leverandører fra 2008 til 2009 steget fra 2.287.000 kr. til 5.375.000 kr., altså godt 3 mio. kr., uden at udgifterne til de offentlige klinikker er faldet tilsvarende. I 2009 havde vi således budgetteret med et forbrug på 4.700.000 kr. på høreområdet, mens det reelle forbrug blev 9.100.000 kr.
Vi forventer som minimum et uændret forbrug i 2010. Det er simpelthen ikke holdbart i længden.

En væsentlig årsag til de stigende udgifter er, at patienter, der vælger at få udleveret høreapparat hos en privat udbyder, modtager et tilskud til dette. I 2000 udgjorde tilskuddet 3.000 kr. pr. høreapparat, som både dækkede høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti. I 2002 blev dette tilskud forhøjet til 5.000 kr. pr. høreapparat, og med denne ændring steg antallet af private udbydere mærkbart.

I 2010 udgør tilskuddet til høreapparater 6.230 kr. pr. høreapparat. Jeg anerkender det beklagelige i, at der er lang ventetid på høreapparater fra offentlige klinikker. Det er naturligvis en del af forklaringen på de private høreklinikkers store succes. Andre forklaringer er den stigende ældrebefolkning, at flere får høreapparater til to ører, og at flere i det hele taget får høreapparater, da de er teknisk bedre.

MEN ... Jeg er sikker på, at det også betyder noget, at de private klinikker markedsfører sig massivt og gør det med, at der ingen egenbetaling er for borgeren ved at vælge den private klinik, såfremt borgeren vælger et apparat, der koster mindre end det fastsatte offentlige tilskud pr. høreapparat på 6.230 kr. pr. øre.

Koster det valgte høreapparat mere end det offentlige tilskud, skal borgeren naturligvis selv betale forskellen. Jeg finder det dog meget påfaldende, at fakturaerne fra de private leverandører altid rammer det centralt fastsatte tilskudsloft i den regning, som fremsendes til kommunen, men aldrig ligger under den centralt fastsatte takst, som er inkl. høreprøve, apparat, tilpasning, service/reparation og garanti og moms.

Det er vist ikke bare tilfældet i Guldborgsund Kommune, men i alle kommuner.

Fra Guldborgsund Kommunes side, vil vi derfor stærkt opfordre til, at regeringen ser på reglerne på dette område. Jeg har bemærket Hernings borgmester, Lars Krarups (V), forslag om, at folk selv skal betale for deres høreapparater, ligesom de betaler for deres tandlægeregning eller deres egne briller for den sags skyld. Et forslag, som vi herfra fuldt ud støtter.

Undersøgelser har mig bekendt i øvrigt vist, at en væsentlig del af de udleverede høreapparater ender som skuffeapparater, der enten ikke eller kun i meget begrænset omfang benyttes af borgeren. Med den økonomiske situation og de besparelser, som stort set alle kommuner i landet er midt i, og som jo ikke stopper der, har kommunerne også brug for nogle rimelige rammer, der i det mindste giver os en chance for at finde reelle besparelser, mulighed for at omprioritere osv.

Vi forsøger naturligvis også at finde de redskaber, som vi kan anvende inden for de gældende regler, herunder f.eks. ansættelse af en person i kommunen, der sikrer, at der ikke bevilges høreapparater til borgere, der reelt ikke har behov for dette, og at der fokuseres mere på den forebyggende indsats omkring råd og vejledning i forbindelse med ansøgning. Men det er og bliver formodentlig lappeløsninger i forhold til de store udfordringer, som reglerne på området udgør.
Jeg håber, at regeringen vil se på reglerne og står selvfølgelig til rådighed for en nærmere dialog om dette vigtige emne.

Med venlig hilsen

Bent Jørgensen (K)
Formand for Seniorudvalget i Guldborgsund