ODDER: Efter flere måneders forberedelse fremlægger Børn, Unge og Kulturudvalget i dag en ny strategi for Fremtidens Folkeskole. En strategi, der betyder, at lærere og elever skal arbejde med læring på helt nye måder.
- Skolen skal i større grad afspejle den verden børnene lever i, med en mor og far, der begge går på arbejde. Derfor foreslår vi, at skoledagen udvides, så elever fra indskoling og mellemtrin skal gå i skole fra kl. 8 til 14 hver dag. Det giver skolerne mulighed for at organisere en anderledes skoledag for børn og voksne.
- Der skal også være balance i forhold til elevernes sundhed. Man lærer bedre, hvis man har en sund krop, derfor skal vi fastholde vores mad- og måltidspolitik, og så skal eleverne bevæge sig mere i løbet af dagen, siger udvalgsformand Lars Grønlund (S).
Undervisningen i udskolingen skal omorganiseres, og der lægges op til mere projektorienteret undervisning, samt at skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer, herunder øget brug af digitale undervisningsmidler.
'Fremtidens Folkeskole' sendes nu i høring blandt skolebestyrelserne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.