FREDERIKSHAVN: Under rundbordssamtalen drøftede parterne muligheder for at understøtte eksisterende virksomheder og for at skabe ny vækst, nye virksomheder og nye job indenfor det maritime område, vedvarende energi og oplevelsesøkonomi
Et andet centralt samtaleemne var muligheden for at ansøge Globaliseringsfonden om støtte til opkvalificering og videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft samt kompetenceudvikling af de afskedigede medarbejdere på MAN Diesel og underleverandørvirksomheder.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen udtalte efter besøget på MAN Diesel:
- Vi har i dag lyttet til mange konstruktive tanker om den vej, Frederikshavn skal gå efter den seneste tids afskedigelser. Initiativet til succesfuld udvikling skal dog fortrinsvis komme fra lokalt hold. Derfor glæder det mig også, at Frederikshavn Kommune og Vækstforum Nordjylland allerede er godt i gang med at skabe nye erhvervsmæssige muligheder og arbejdspladser.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg sagde om mødet med medarbejderne i produktionen: - Jeg har været glad for at få en snak med de mennesker, der har mistet deres job og oplever krisen på egen krop. For at afbøde virkningerne af krisen har vi sat alle sejl til, så beskæftigelsessystemet yder den optimale indsats - både i opsigelsesperioden og for de, der efterfølgende bliver ledige. Hvis der mangler midler til varslingsindsatsen, er jeg indstillet på at finde de midler, der skal til.
Borgmester Erik Sørensen sagde om udbyttet af mødet med ministrene:
- Det var et virkelig positivt møde i dag. Et møde, jeg tror, får afgørende betydning for vores bestræbelser på at skabe vækst på erhvervs- og beskæftigelsesområdet i Frederikshavn Kommune.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.