FREDERIKSHAVN: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg besøger MAN Diesel torsdag den 17. september for at tale med medarbejderne i produktionen og for at drøfte muligheder i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation i Frederikshavn Kommune, oplyser kommunen.
Efter mødet med medarbejderne i produktionen deltager ministrene i en rundbordssamtale med regionsrådsformand Ulla Astmann, borgmester Erik Sørensen, Site Manager Poul Knudsgaard, repræsentanter fra Beskæftigelsesrådet Nordjylland, de faglige organisationer, Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Byråd. Her vil parterne drøfte initiativer og handlinger, der kan medvirke til at afbøde virkningerne af større afskedigelser på virksomheder i Frederikshavn Kommune.
- I Frederikshavn har vi siden de større afskedigelser i begyndelsen af september arbejdet målrettet på at afdække de fyrede medarbejderes kompetencer og på at finde løsninger, der kan løfte deres kompetencer og hjælpe dem til nye job. De skal hurtigst muligt have en ny plads på arbejdsmarkedet. Det vil vi kæmpe hårdt for, at de får, understreger borgmester Erik Sørensen.
- Det har uvurderlig stor betydning, at erhvervs- og økonomiministeren og beskæftigelsesministeren besøger MAN Diesel og møder de medarbejdere, der er direkte ramt af finanskrisen. Det vil give ministrene et klart billede af, hvordan medarbejderne oplever situationen, og hvad de mener, der skal til for, at de får nye muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om, at dialogen med medarbejderne danner et godt udgangspunkt for rundbordssamtalen, vurderer borgmester Erik Sørensen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.