Nydanskere stiller med flere lægdommere
Domstolene har tilsyneladende nu lettere ved at finde lægdommere på kommunernes grundlister, der afspejler befolkningssammensætningen
Nydanske er blevet betydeligt bedre repræsenteret som lægdommere. Det viser en ny rapport om lægdommeres repræsentativitet fra Justitsministeriet.
Af rapporten fremgår det, at mens nydanskere frem til 2004 udgjorde omkring halvt så mange, som de skulle for at være fuldt repræsenterede blandt lægdommere, er denne andel i de seneste år steget til 82 pct. Der er dermed tale om klar forbedring af repræsentationen blandt nydanskerne.
- Det er vigtigt, at der sker en bred rekruttering blandt lægdommerne for at sikre, at de afspejler sammensætningen af det danske samfund. Derfor synes jeg også, at det er meget positivt, at andelen af nydanske lægdommere er steget, siger justitsminister Morten Bødskov (S).
Justitsministeriets undersøgelse omfatter 11.532 personer, som de to landsretter har udvalgt fra kommunernes grundlister. De udvalgte personer kan komme til at fungere som lægdommere fra 2012 til 2015.
For at kvalitetssikre udtagelsen af lægdommere, skal kommunerne udarbejde en redegørelse til landsretterne, hvor de forklarer, hvordan de har søgt at sikre sig, at de udvalgte personer er repræsentative for kommunens befolkning.
Af rapporten fremgår det, at mens nydanskere frem til 2004 udgjorde omkring halvt så mange, som de skulle for at være fuldt repræsenterede blandt lægdommere, er denne andel i de seneste år steget til 82 pct. Der er dermed tale om klar forbedring af repræsentationen blandt nydanskerne.
- Det er vigtigt, at der sker en bred rekruttering blandt lægdommerne for at sikre, at de afspejler sammensætningen af det danske samfund. Derfor synes jeg også, at det er meget positivt, at andelen af nydanske lægdommere er steget, siger justitsminister Morten Bødskov (S).
Justitsministeriets undersøgelse omfatter 11.532 personer, som de to landsretter har udvalgt fra kommunernes grundlister. De udvalgte personer kan komme til at fungere som lægdommere fra 2012 til 2015.
For at kvalitetssikre udtagelsen af lægdommere, skal kommunerne udarbejde en redegørelse til landsretterne, hvor de forklarer, hvordan de har søgt at sikre sig, at de udvalgte personer er repræsentative for kommunens befolkning.
Hvem bliver lægdommere?
Af justitsministeriets rapport fremgår det desuden:
At der er en lidt større andel mænd blandt lægdommerne, end der er i befolkningen, og at aldersgrupperne over 45 år er overrepræsenteret.
At lægdommerne gennemgående har en noget højere uddannelse end befolkningen.
At lægdommerne generelt har en højere socioøkonomisk position end hele befolkningen. Der er således en større andel af lægdommerne, der er topledere, eller lønmodtagere på højeste niveau.
Fakta om lægdommere
For at blive lægdommer skal man opfylde følgende:
- Have valgret til Folketinget
- Være uberygtet,
- Ikke være fyldt 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket udtagelsen gælder,
- Ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- Ikke tilhøre følgende persongrupper: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte ved centraladministrationen, domstolene, anklagemyndigheden, overøvrigheden, politiet og fængselsvæsenet, samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.
