DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ny beredskabschef i Sønderborg

KORT NYT5. MAJ 2021 11.22

SØNDERBORG: 1. august tiltræder Allan Dalager Clausen som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune, hvor han skal lede ca. 30 fuldtidsansatte og 25 deltidsbrandmænd i Brand og Redning. Han efterfølger Holger Rostgaard Andersen, der i marts rykkede til Aabenraa for at blive beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland.

Allan Dalager Clausen kommer til stillingen med 24 års erfaring fra politiet, hvor han sidder som afdelingsleder i den operative afdeling hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg og er vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi. Fra han var yngre, har han erfaring som ambulanceredder hos Falck.

Den nye beredskabschef er 50 år og bor i Gråsten. Udover stort kendskab til lokalområdet og stor erfaring fra politiet, har Allan Dalager Clausen også en række ledelseskurser og -uddannelser med i bagagen.

mh