Borgmestrene fra Fredensborg, Hillerød, Allerød, Furesø og Egedal opfordrer sammen med foreningen Nej til Ring 5 miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at reducere eller helt ophæve den transportkorridor, der siden 1970'erne har været reserveret som et 1 km bredt bælte til motorvej, jernbane og forsyningsledninger tværs gennem Nordsjælland. Det skriver Transportmagasinet.
Transportkorridoren har gennem 40 år kun været anvendt til forsyningsledninger, men har også været foreslået som en mulig placering for en ny Ring 5-forbindelse mellem Helsingør og Køge - en forbindelse, som dog ikke har mødt den store politiske accept i debatten de senere år. Dels fordi en Ring 5 ikke vil løse trafikproblemerne i Nordsjælland, dels fordi korridoren går gennem adskillige yderst værdifulde naturområder, som er blevet fredet siden 1970'erne.
Det har været og er stadig meget svært for borgere at sælge ejendomme, der ligger i transportkorridoren, fordi det - efter 40 år - stadig er så uvist, hvad korridorreservationen eventuelt kan medføre. Borgmestrene ønsker derfor at gøre op med transportkorridoren og drøfte mulighederne for at indskrænke dens areal og anvendelsesmuligheder - hvis det da ikke er muligt at ophæve den helt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.