dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nordjyske biblioteker inspireres af 'Skam'

Talentfulde unge skandinaver skal bruge deres kreativitet til at udvikle undervisningsmateriale til folkeskoler og biblioteker.
1. FEB 2017 11.33

Den norske Tv-serie 'Skam' har skabt fornyet interesse for et fælleskab blandt unge i hele Norden. Biblioteker i Brønderslev og Frederikshavn vil derfor i samarbejde med Ski Bibliotek i Oslo og Göteborg Stadsbibliotek alliere sig med talentfulde unge, der skal bruge deres kreativitet til at udvikle undervisningsmateriale til folkeskoler og biblioteker. Materialet vil have fokus på dannelse og identitet set med nordiske, litterære briller, oplyser Kulturministeriet. 

Landet over kan en lang række folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre se frem til at modtage i alt 13 mio. kr. Pengene skal styrke kulturformidlingen og folkeoplysningen lokalt, og behovet for nytænkning, omstilling og forandring skal undersøges. Det gælder 42 projekter geografisk fordelt over hele Danmark.

Fælles for projekterne er, at de styrker blandt andet litteraturformidling, folkeoplysning og sprogstimulering hos førskolebørn og skaber bedre samarbejde mellem landets biblioteker og pædagogiske læringscentre.

Frederikssund, Egedal og Herlev Bibliotekerne vil efter hollandsk model tage fat i forældre, bedsteforældre og naboer for at give forskellige grupper af børn ekstra støtte til at lære at læse. Viborg Bibliotekerne vil sammen med Energimuseet Viborg og Herning Bibliotekerne teste, hvordan Virtual Reality-teknologien kan anvendes endnu mere.

Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget og behandlet i alt 78 ansøgninger.

Læs mere om udviklingspuljen og se liste over projekter, der modtager støtte




 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordjyske-biblioteker-inspireres-af-skam

GDPR