DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Nordjyder får lov at træde ud af samtalemøllen
Foto: Torben Åndahl, Polfoto.

Nordjyder får lov at træde ud af samtalemøllen

Hvorfor altid holde møder på jobcentret, når telefonen og Skype er opfundet? Og hvorfor spilde tid på møder med en ledig i behandling? Frikommuneforsøg gør op med samtaleregler

Regeringen er parat til at give ni nordjyske kommuner dispensation fra en række af de regler, der normalt gælder for jobcentrenes samtaler med ledige.

I et nyt frikommuneforsøg får de ni lov at indføre mere fleksibilitet, både i samtalernes form, indhold og kadence. De ni kommuner, som indgår i frikommunenetværket 'En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats' er Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland.

De understreger i deres ansøgning, at de ikke er ude på at holde færre samtaler end i dag, men at de vil udvikle et mere individuelt og målrettet forløb med fokus på den enkeltes behov i stedet for 'one size fits all'.

Færre formkrav
Hvad formen angår, vil kommunerne gøre op med, at samtaler altid skal foregå ved fysisk fremmøde på jobcentret. I stedet vil de have lov at holde en mindre del af samtalerne over telefonen eller digitalt, ligesom nogle samtaler kan foregå som gruppesamtaler, branchemøder eller via andre. 

Argumenterne for telefon og Skype er, at det vil gøre det nemmere at planlægge samtaler med borgere i småjobs og med psykisk sårbare, som har svært ved at møde frem på jobcentret. Desuden kan det virke motiverende, at jobsøgende kan bruge deres tid på jobsøgning og ikke nødvendigvis på at bevæge sig til samtaler.

Gruppesamtaler kan i nogle tilfælde skabe øget dynamik mellem de ledige, mener kommunerne. Og ønsket om at overlade samtalerne til andre handler om, at fx en mentor eller en virksomhedskonsulent, som i forvejen er i kontakt med borgeren, skal kunne stå for samtalerne.

Mere fokus på eget ansvar
De nordjyske kommuner vil gerne gøre samtalerne mere jobrettede og tilpasset den enkelte, og derfor har de søgt fritagelse fra det lovfastsatte indhold.  De vil gerne professionalisere samtalerne og gøre dem mere coachende for at skabe ejerskab hos borgerne.

Med en fritagelse fra det lovpligtige indhold kan kommunerne også bedre benytte selvbooking, så borgerne får større mulighed for at booke samtaler med et indhold, der passer til deres behov.

Forskellig tidsplan
Endelig vil kommunerne gerne flytte fokus fra, om samtaler bliver holdt på de rette tidspunkter, til, om det rent faktisk lykkes borgeren at komme i job, uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet.

De forestiller sig hyppigere samtaler fx i starten af et ledighedsforløb, men med større intervaller i perioder, hvor der iværksat anden udredning, misbrugsbehandling eller lignende for borgeren. De vil ved hver jobsamtale i doalog med borgeren tage stilling til, hvornår det er relevant at holde næste samtale.

Som sagt er ønsket ikke færre samtaler i alt, og derfor foreslår kommunerne at fastholde minimumskravet, men at omregne det til et gennemsnit pr. målgruppe, så samtalerne bliver holdt, hvor det giver mening.

Dog forventer de, at der vil blive færre samtaler med folk på sygedagpenge, fordi det opleves som spild af tid at holde samtale med borgere, som er i udredning eller behandling, eller hvor psykiatrien har anbefalet tid og ro.

Tilsvarende har Nordjylland en del sæsonledige, som i dag skal til seks samtaler på seks måneder, selv om de har en arbejdsgiver at vende tilbage til. Også her mener kommunerne, at de kan spare ressourcer ved at fokusere på de ledige, der har risiko for længere ledighed.

Endelig vil kommunerne have mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen fra første møde til andet eller tredje, så første møde ikke skal afvente, at a-kassen har tid.

Samlet set på samme niveau
Regeringen er med på at give de ønskede dispensationer. Det sker dog under forudsætning af, at 'opfølgning og indsats til borgerne samlet set vil svare til det nuværende niveau'. Desuden skal det aftales nærmere, om alle kommunerne laver forsøg for alle målgrupper, eller om det bliver afgrænset.

Forsøget kan rummes indenfor de eksisterende forsøgsbestemmelser, og derfor kan det umiddelbart sættes i værk uden at skulle gennem Folketinget.

Som en del af samme frikommunenetværk har Aalborg fået regeringens opbakning til et forsøg med mikrolån til 80 ledige, der ønsker at blive iværksættere. Det skal godkendes i Folketinget.

I et andet forsøg får de nordjyske kommuner lov at fravige kravene om, hvor mange fastansatte der skal være pr. ansat under særlige vilkår, og et tredje vil give lov til at lade unge dagpengemodtagere under 30 år med en uddannelse få adgang til mere end seks ugers opkvalificering inden for det første halve år.

Derimod har kommunerne fået afslag på et forsøg med et mere individuelt integrationsprogram, og to andre forsøg skal undersøges nærmere.

 

Læs hele forslaget om samtaler fra de ni kommuner på side 214-231 her. og regeringens svar her.