DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Nødråb: Ikke alle flygtninge er klar til en arbejdsplads
Jobparate flygtninge sendes i virksomhedsrettet aktivering senest fire uger efter, de har fået opholdstilladelse, men det er i nogle tilfælde for hurtigt, mener tre nordjyske kommuner. (Arkivfoto: Cicilie S. Andersen/Polfoto.)

Nødråb: Ikke alle flygtninge er klar til en arbejdsplads

Flere virksomheder har afbrudt samarbejde om integration, fordi de nyankomne udlændinge har været for dårlige. Tre nordjyske kommuner beder om mere fleksibilitet

FREDERIKSHAVN / HJØRRING / JAMMERBUGT: Når flygtninge får asyl og overdrages til en kommune, skal de starte i virksomhedsrettet aktivering efter senest fire uger, medmindre det er åbenbart, at de ikke er i stand til det. Det siger integrationsloven. 

Men nogle gange er den regel for ufleksibel, mener man i tre nordjyske kommuner. Derfor søger de om fritagelse fra reglerne som led i frikommuneforsøget.

For ganske vist er de enige i, at en hurtig arbejdsmarkedsrettet indsats er den rette vej til at få integreret flest mulige. Men der er brug for en mere fleksibel indsats, mener de.

'Den nuværende lovgivning kan betyde, at en relativ høj andel af de virksomhedsrettede forløb ikke bliver en succes for hverken virksomhederne eller den nyankomne udlænding, da sidstnævnte ganske enkelt ikke er klar til at komme ud i en virksomhed pga. for store kulturelle, sproglige, fysiske eller psykiske barrierer,' skriver Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt i deres ansøgning til Indenrigsministeriet.

Virksomheder trækker sig
De mislykkede forløb risikerer at indskænke mulighederne, fordi det får nogle virksomheder til at takke nej til flygtninge i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.

'Erfaringerne viser, at den type forløb indebærer en risiko for, at nogle lokale virksomheder vælger at trække sig fra samarbejdet om integrationsindsatsen,' skriver kommunerne.

De mener desuden, at det for uddannelsesparate flygtninge under 30 år giver mere mening at lade dem tage en uddannelse frem for virksomhedspraktik, når målet er en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fem undergrupper
Derfor ønsker kommunerne at dele de jobparate flygtninge op i flere undergrupper, som får forskellige tilbud:

  • Et uddannelsesspor, hvor unge uddannelsesparate får intensiv undervisning i dansk og andre basisfag fem dage om ugen i stedet for at komme i virksomhedspraktik, så de hurtigst muligt kan indgå i det almindelige uddannelsessystem.
  • Et fasttrack, hvor jobparate nyankomne hurtigt kommer i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob - præcis som den nuværende lovgivning foreskriver.
  • Et slowtrack, hvor fx jobparate nyankomne analfabeter uden erhvervserfaring tilbydes sprogpraktik og vejledning i stedet for virksomhedspraktik.
  • Et jobrettet spor for aktivitetsparate, som har fokus på at udvikle den nyankomne i retning af arbejdsmarkedet. Der er typisk tale om folk med helbredsproblemer, fx traumer, som kræver lidt tid.
  • Et rehab-spor for borgere, som på grund af kroniske lidelser aldrig forventes at kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. Her følges lovgivningen, da denne gruppe i forvejen ikke deltager i virksomhedsrettede tilbud.

Målet er, at mindst 60 pct. af de nyankomne over 30 år skal tilbydes fast track, og at mindst 80 pct. af de unge skal følge uddannelsessporet eller fast track.

Ansøgningen fra de tre kommuner er en del af det nordjyske frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. Den og alle de øvrige ansøgninger, som blev indsendt 1. december, er nu til behandling i ministerierne, inden de kommer til eventuel godkendelse i Folketinget i løbet af foråret.