
NÆSTVED: Kommunaldirektør Tomas Therkildsen har fået nyt job. Fra 1. april sætter han sig i direktørstolen hos Djøf, som er en faglig organisation for 90.000 jurister, erhvervsøkonomer og samfundsvidenskabelige kandidater, oplyser kommunen.
- Jeg har været meget glad for at være kommunaldirektør i Næstved Kommune, som jeg tror har et stort potentiale for udvikling i de kommende år, som jeg gerne ville have været med til at realisere. Men stillingen som administrerende direktør i Djøf er en stor mulighed for mig personligt, som jeg nu ser frem til, udtaler Tomas Therkildsen.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) ønsker Tomas Therkildsen tillykke med den nye stilling:
- Jeg er ked af at skulle sige farvel til Tomas, som er en virkelig kompetent kommunaldirektør. Men samtidig er jeg stolt over, at Næstved Kommune har dygtige chefer, som også er attraktive for andre store organisationer. Jeg ønsker derfor Tomas held og lykke med den nye stilling.
Den ledige stilling som kommunaldirektør i Næstved Kommune bliver slået op hurtigst muligt, så den nye direktør kan overtage posten allerede den 1. april. Det giver den nye kommunaldirektør mulighed for at være med til at ansætte de to andre direktører i Næstved Kommunes direktion, som skal overtage direktørposterne efter Bruno Lind og Per B. Christensen, der tidligere har annonceret deres afgang til sommer.
Tomas Therkildsen er 46 år og har været ansat i kommunale organisationer i de sidste 20 år. De seneste fire år har han været kommunaldirektør i Næstved Kommune.
2013 - Kommunaldirektør, Næstved Kommune
2010 - 2013: Kommunaldirektør, Vordingborg Kommune
2008 - 2010: Økonomidirektør, Slagelse Kommune
2001 - 2008: KLs Konsulentvirksomhed. Centerchef fra 2006
2016 - : Bestyrelsesmedlem, D11 Digitaliseringsforeningen
2014 - 2016: Hovedbestyrelsesmedlem, Kommunaldirektørforeningen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.