'Mod sin vilje' kan godt være omsorg

Det ligger dybt i vores selvforståelse, at man som patient selv bestemmer over sit eget liv - og dermed om man vil modtage behandling eller ej. Men hvad nu hvis en patient lider af en fremskreden demenssygdom og er inhabil til at træffe beslutninger? Bør sundhedspersonalet så have ret til at behandle patienten mod hans eller hendes vilje?

Udtrykket 'at blive behandlet mod sin vilje' fremkalder negative billeder hos de fleste, men i visse tilfælde kan en tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse være et udtryk for omsorg.

Sådan lyder et af argumenterne i Rådets netop offentliggjorte udtalelse om, hvordan sundhedsvæsenet bør behandle inhabile patienter, der nægter at modtage sundhedsfaglig behandling. Det er et enigt Råd, der anbefaler, at behandling af inhabile patienter mod deres vilje bør være lovlig, hvis formålet tjener patientens bedste. Dog peger Rådet på en række betingelser, der bør opfyldes:

Fast procedure
Der skal indføres en fast procedure for, hvordan man sikrer, at patienten kun behandles mod sin vilje, når afvisningen af behandlingen skyldes patientens demenssygdom
Brugen af tvang skal begrænses, fx skal der først forsøges med mindre indgribende former for tvang, før mere indgribende former tages i brug.

Beslutninger om tvangsbehandling skal altid tages ud fra patientperspektivet
Der skal skabes opmærksomhed om de særlige problemer, der er i forbindelse med demens, og Rådet støtter derfor Den Nationale Handleplan for Demensindsatsen fra 2010.

Rådet har taget emnet op på baggrund af en henvendelse fra tidligere indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, der i foråret 2011 bad Det Etiske Råd om at tage stilling til, om det skal være lovligt for sundhedspersonale at behandle inhabile patienter, der modsætter sig behandling.

ka