Kommunernes tilsyn med de dele af beskæftigelsesindsatsen, der udføres af andre aktører, er ikke god nok. Sådan lyder det i den nye beretning fra statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner, der peger på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har tilset, at andre aktører - de private jobfirmaer - overholder persondataloven.
Det utilstrækkelige tilsyn med de private jobfirmaer hænger ifølge Henrik Gammelholm, juridisk konsulent i HK/Kommunal, sammen med de voldsomme spareøvelser ude i kommunerne. Han peger på, at kommunerne i nogle tilfælde forsøger at skabe sig nogle rationaliseringsgevinster ved at udlicitere beskæftigelsesindsatsen til private.
- Men besparelserne kan ofte kun hentes hjem, hvis kommunerne samtidig sparer på kontrollen med disse firmaer. Det efterlader imidlertid de ledige uden sikkerhed for, at deres dybt personlige oplysninger forbliver fortrolige. De lediges retssikkerhed bliver ikke garanteret, og det er bestemt ikke godt nok, siger Gammelholm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.