Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Midtjylland samler landsbyviden i ny portal

KORT NYT4. MAJ 2021 6.51

MIDTJYLLAND: En ny hjemmeside skal samle viden og inspiration fra de midtjyske landdistrikter. Det er Region Midtjylland, der med portalen vil samle distrikternes gode eksempler på, hvordan landsbyer og lokalområder arbejder med at sikre bæredygtig udvikling frem for afvikling af områderne. Det skriver regionen.

Det er på hjemmesiden landsbyviden.rm.dk, der vil blive delt fortællinger og historier i form af bl.a. artikler, billeder, videoer og online seminarer. Nogle af de emner, der allerede kan læses om, er sundhedsfremmende syklubber, delebiler, levende landsbyer, oplevelser og foreningsliv. Der er fokus på at gøre landsbyerne mere attraktive med løsninger og projekter, der kan skabe værdi og i en eller anden grad med forbindelse til FN's verdensmål.

- Verdensmålene, bæredygtighed og grøn omstilling er fremtrædende i regionens udviklingsstrategi, og det er et nødvendigt fokus i en verden, hvor vi står over for globale klima- og miljøudfordringer. De udfordringer kan ikke løses af en enkelt landsby, eller i en enkelt region, men vores erfaringer med fx landsbyprisen viser, at landsbyerne faktisk kan være med til at vise nye veje, siger næstformand i Udvalg for Regional Udvikling, Flemming Knudsen (S).

mh