Nu står unge i kø for at søge ind på uddannelserne til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver - uddannelser, som typisk ender med ansættelse i det offentlige.
På landsplan har læreruddannelserne i år således fået 16 pct. flere ansøgere i forhold til sidste år, mens eksempelvis socialrådgiveruddannelsen ved UC Sjælland har oplevet en stigning på 56 pct., oplyser Jyllands-Posten.
Også sygeplejerskeuddannelsen har markant fremgang. Her ligger stigningen ved UC Nordjylland på 36 pct.
I KL mærker formanden for løn- og personaleudvalget, Michael Ziegler (K), at krisen har gjort offentligt arbejde populært:
- Med ét slag er det blevet nemmere at rekruttere på en lang række områder.
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, mener også, at krisen har spillet en væsentlig rolle i de unges uddannelsesvalg i år.
- Jeg tror, at der er nogle værdier, som bærer igennem i en situation med lavkonjunktur. Derfor tiltaler arbejdet som sygeplejerske og pædagog en lang række unge. Det er blevet mere accepteret at lægge sit arbejdsliv, hvor man gør en forskel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.