DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Mange plejehjemsansatte takker nej til vaccine

KORT NYT25. JAN 2021 6.47
TEMA: Corona

I hver femte kommune har 15 pct. eller flere af de ansatte på plejecentrene takket nej til vaccinen mod covid-19. Det skriver TV2. Den manglende vaccination kan have konsekvenser for beboerne på plejehjemmene. Vaccinen beskytter nemlig kun ældre over 80 år mellem 60 og 70 pct. og ikke de 95 pct., den beskytter resten af befolkningen, forklarer professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Ifølge en anden professor, Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet, er det et ledelsesansvar, at personalet bliver vaccineret. Men hvis det generelle billede er, at 85 pct. af personalet tilslutter sig vaccinen, er det acceptabelt. 

- Pilen peger på ledelsen. Vejen til succes er, at plejehjemslederne tager en snak med deres personale. Ikke for at tvinge nogen, for det fungerer ikke. Men så personalet kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Det er afgørende, siger Hans Jørn Kolmos til TV2. 

rbr