dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mads Jakobsen (V) tør gør selv kalde sig for Struer Kommunes næste borgmester.
Morten Stricker, Ritzau Scanpix

Struer:
Magtskifte i sigte efter fremgang til Venstre

Struer har for vane at lade Venstre og Socialdemokratiet bestemme på skift. Sådan går det sandsynligvis endnu en gang.
16. NOV 2021 22.48

STRUER: Med mindre der sker et kup under konstitueringen, ligner det et comeback som borgmester til Venstres spidskandidat i Struer Mads Jakobsen, der senest var borgmester fra 2013 til 2017. 

Han tabte ved seneste valg borgmesterkæden til Niels Viggo Lynghøj (S), som dog ikke genopstillede. I stedet var John Christoffersen spidskandidat. Han ser dog ikke ud til at kunne løfte borgmesterarven fra Lynghøj i denne omgang.

Venstre har nemlig haft et godt valg i den vestjyske kommune og har opnået et ekstra mandat og ender på ni. Det er dog ikke i sig selv nok til at vende magtbalancen, men partiets nærmeste allierede og valgforbundspartner De Konservative har ligeledes vundet et ekstra mandat.

Dermed har de to partier i alt 11 af 21 mandater, og har principielt ikke behov for Nye Borgerliges støtte, der er kommet ind i byrådet på bekostning af Dansk Folkeparti.

Nye Borgerliges støtte kan de dog formentligt godt regne med, da partiet forud for valget har peget på Mads Jakobsen. De to sidste mandater, der er skiftet er gået fra Socialdemokratiet og SF, der hver mister et. 

Selvsikker før forhandlinger

Mads Jakobsen er da heller ikke selv bekymret for forhandlingerne, hvor han dog fortsat sigter mod en bred konstituering. 

- Jeg tør godt at sige ja til, at jeg bliver borgmester. Vi har haft et godt samarbejde med De Konservative gennem hele valgkampen og er i valgforbund med dem, også Nye Borgerlige har sagt, at de vil pege på mig. Men jeg vil selvfølgelig gerne have en bred konstituering, og derfor vil jeg også invitere Socialdemokratiet til samtaler i løbet af de kommende timer, siger den formentligt kommende borgmester til TV Midtvest.  

Går forhandlingerne, som Mads Jakobsen håber, fortsætter en bemærkelsesværdig tendens i kommunen. Således er borgmesterposten gået på skift mellem S og V ved hvert valg siden 2006.  

Se resultat fra Struer Kommune her.

Se stemmetal hos KMD her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/magtskifte-i-sigte-efter-fremgang-til-venstre

GDPR