dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har oplevet flere episoder med hensynsløs kørsel, har hun fortalt. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bilist i Støjberg-episode sigtes for hensynsløs kørsel

Tidligere i september blev Inger Støjbergs bil forsøgt presset ud i et autoværn, har hun fortalt.  
1. OKT 2025 6.13

Føreren af den varevogn, som var impliceret i en episode med politikeren Inger Støjberg (DD) 10. september, er sigtet for ikke at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed i trafikken.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til B.T.

Politiet oplyste, at man havde identificeret føreren 17. september og sigtet vedkommende efter færdselsloven. På daværende tidspunkt oplyste politiet ikke, hvad sigtelsen nærmere drejede sig om.

Ifølge Danmarksdemokraternes formand forsøgte en bilist at presse hendes bil ud i et autoværn på en motorvej nær Ringsted. Det fortalte hun efter episoden til Ritzau.

Bilen, hvor Støjberg var passager, blev kørt af hendes unge assistent, lød det.

En sag om manglende agtpågivenhed i trafikken kan ifølge politiets svar til B.T. formentligt afgøres med en bøde. Det samme er tidligere sket med en lignende sag, skrev Støjberg på Facebook efter episoden.

Her blev chaufføren af bilen ifølge Støjberg idømt ti dagbøder af 1.250 kr. eller en forvandlingsstraf på ti dages fængsel samt et kørselsforbud. En passager i samme bil, der "gav en fuckfinger", fik ti dagbøder af 1.000 kroner eller en forvandlingsstraf på ti dages fængsel.

Den sag har ikke tidligere været omtalt i medierne.

Det fremgår ikke af politiets svar til B.T., hvad bødeforlægget i den aktuelle sag er. Derfor er det uvist, hvad politiet mener, at føreren skal betale.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bilist-i-stoejberg-episode-sigtes-for-hensynsloes-koersel

GDPR