13 kommuner har oftest skiftet borgmester

Der er kommuner i Danmark, som har haft den samme borgmester fra samme parti i mere end 20 år.

Og så er der kommuner, hvor det i 20 år ikke er lykkedes den samme borgmester at generobre borgmesterposten efter et valg.

I 13 danske kommuner er magten skiftet tre eller fire gange siden 2005. Det viser en optælling, som kommunalforsker og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær har foretaget.

Det gælder Faaborg-Midtfyn, Gribskov, Hedensted, Kerteminde, Lejre, Læsø, Odder, Silkeborg, Slagelse, Struer, Svendborg, Syddjurs og Thisted.

Det kan være både positivt og negativt for kommunerne, vurderer Ulrik Kjær.

- Men der bliver ikke den samme kontinuitet, som hvis man ved, at det her er "Venstre-land", eller det her er bare en socialdemokratisk kommune. Det langsigtede arbejde går ligesom fløjten, og det gør det lidt mere spændende, hvis man kan sige det på den måde, siger han.

Gribskov har skiftet hver gang

I Gribskov Kommune er det ikke lykkedes et parti at genvinde borgmesterposten siden 2005. Kommunen blev dannet ved sammenlægningen af Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommuner i 2007.

Posten er gået på skift mellem Venstre, De Konservative og lokallisten Nytgribskov.

Brian Lyck Jørgensen fra Dansk Folkeparti blev valgt til byrådet i Gribskov i 2013. Han mener, at kommunens udvikling har båret præg af de mange skift.

- Der er en ny borgmester, men der skabes til dels også et nyt flertal hver gang. Det gør, at der ikke er noget stabilitet og en ny retning nærmest hvert fjerde år, og det er jo lidt frustrerende, siger Brian Lyck Jørgensen.

- Det kan for eksempel være en helt ny retning i Børne- og Skoleudvalget. Det er frustrerende, men det er nok mere frustrerende for de forældre, der har børn på skolerne rundt omkring.

I 2021 gik borgmesterposten i Gribskov til Venstres Bent Hansen efter en lidt usædvanlig konstituering på valgnatten med Nytgribskov, SF, Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Det førte til protester fra sure borgerlige vælgere foran rådhuset og har sat samarbejdet i byrådet på prøve.

I Gribskov er der dog lige lavet en budgetaftale for 2026, som alle partier står bag.

- Vi er lige blevet enige om et budget. Men for mit eget vedkommende kan jeg da sige, at det sidder lidt i baghovedet, om det budget bliver genåbnet om et halvt år, hvis der kommer en ny borgmester, siger Brian Lyck Jørgensen.

V og S på skift i Struer

I Struer har Venstre og Socialdemokratiet haft borgmesterposten på skift siden 2005.

Men ifølge byrådsmedlem i Struer Kjeld Graversgård (K), der samlet har været byrådspolitiker i 22 år, er der et godt samarbejde på tværs af partierne. Derfor har det i hans øjne ikke så stor betydning, hvem der har borgmesterkæden.

- Det ser man jo også, fordi vores budgetforlig det ene år efter det andet er i fællesskab alle sammen stort set, siger han.

Svært for administrationen

Ifølge Ulrik Kjær betyder de skiftende politiske konstitueringer og borgmestre også noget for driften af kommunen.

- Der er jo også en administration, der skal orientere sig mod den politiske magt, og de bliver mere usikre på, hvad de får. Administrationen er jo dem, der kører kommunen, så det er ikke ligegyldigt, siger han.

- Hvis de ved, hvad der skal ske, kan de hjælpe politikerne med at komme i den retning. Modsat hvis der er noget usikkerhed, så kan de måske nogle gange være nødt til at skynde sig lidt langsomt.

- Men man kan også tolke det positivt, at der bliver skiftet ud hvert fjerde år. Det er det samme for vælgerne. Det er godt med kontinuitet, men omvendt er det også nogle gange godt med noget frisk blod.

/ritzau/ak