dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) indskærper regler for landets kommuner.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minister indskærper regler for brug af psykologisk test efter fejl

Socialminister udtrykker kritik af Høje-Taastrup Kommunes sagsbehandling, efter brug af standardiserede psykologiske test i sag om tvangsanbringelse.
1. OKT 2025 10.15

HØJE-TAASTRUP: Det udløste både demonstrationer og skarp kritik, da børne- og ungeudvalget i Høje-Taastrup Kommune i juli valgte at tvangsfjerne et nyfødt barn.

Kommunen havde fejlagtigt lavet en såkaldt FKU – en psykologisk undersøgelse af børn og forældre – på barnets 18-årige mor, som er adopteret fra Grønland, men det må kommunerne ikke efter en lovændring 1. maj. Derfor gik social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ind i sagen, ligesom sagen blev sendt til Ankestyrelsen.

Beslutningen om tvangsfjernelsen blev i sidste uge omgjort af Ankestyrelsen, og ministeren kritiserer nu kommunens ageren. 

"Jeg synes, det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget. Der er lavet en alvorlig fejl, og jeg kan konstatere, at kommunen på den her baggrund har været samtlige sager igennem for at sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt i de her sager," lyder det i et skrifligt svar til Sjællandske fra Sophie Hæstorp Andersen.

Ministeren har videre valgt at indskærpe reglerne overfor kommunerne. 

"Jeg har (...) endnu engang indskærpet reglerne over for alle landets kommuner og understreget på det kraftigste, at der ikke må bruges standardiserede test i anbringelsessager om familier med grønlandsk baggrund," skriver hun til Sjællandske. 

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-indskaerper-regler-for-brug-af-psykologisk-test-efter-fejl

GDPR