
LEMVIG: "Vi holder fast – også selvom man flytter hjemmefra".
Sådan lyder det afslutningsvist i et Facebook-opslag fra Lemvig Kommune, som onsdag inviterer fraflyttede unge til et comedy-arrangement i Aarhus. Helt konkret er det det kommunaltdrevne initiativ Klub Lemvig - et fællesskab for fraflyttede borgere med rødder i Lemvig Kommune - som står bag.
I et interview til TV Midtvest fortæller Sanne Haugaard, der er kommunens bosætningskoordinator, at formålet med arrangementet er at fastholde kontakten til kommunens unge, og skabe en grobund for at nogle af dem måske en dag flytter hjem igen.
- Vi ved godt, at en comedy-aften i sig selv ikke får nogen til at flytte. Men det bidrager forhåbentlig til at bevare netværket til andre fra kommunen, og netværk er noget, der kan få folk til at flytte, siger Sanne Haugaard.
Lemvig Kommune er udfordret af, at flere og flere fraflytter kommunen. På 10 år har Lemvig Kommune mistet knapt hver tiende indbygger, har TV Midtvest tidligere skrevet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.