
Af cand.scient.pol. Poul Carlsbæk
De kommunale kommunikationsbudgetter er magre og undervægtige i forhold til de opgaver, de skal bære. Der bruges få midler på kommunikation, markedsføring og salg i kommunerne, når man sammenligner med midler til lignende opgaver i private virksomheder som banker, forsikringsselskaber, detailhandel og business-to-consumer.
Private virksomheder er bevidste om, at de skal være synlige på markedet og konstant kæmpe for deres beslutninger. Typisk bruger de ti procent af omsætningen på at gøre forbrugerne opmærksomme på deres varer, serviceydelser og eksistensberettigelse - tænk blot på omfanget af annoncer, promotions, bannerreklamer, konkurrencer, events, hjemmesider, messestande, merchandise, udsmykning og så videre.
For få midler
Modsat afsættes der få midler til kommunikation i det offentlige. Der er en opfattelse af, at kloge politiske beslutninger sælger sig selv; hvis det er nødvendigt at bruge penge på at informere om dem, så er det et bevis på, at beslutningerne ikke var kloge.
Ligeledes mener man, at for eksempel vigtige digitale selvbetjeningsløsninger sælger sig selv; hvis der virkelig skal bruges penge på at markedsføre dem, så er det netop udtryk for, at brugerne ikke har behov for dem.
Konsekvenser af den magre offentlige kommunikationsindsats ser vi på det digitale område. Der er investeret millioner i at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger, men brugerne benytter dem ikke. Vi får altså ikke de effektiviseringsgevinster, som de bagvedliggende business-cases stillede i udsigt, og som berettigede it-investeringerne.
Trenden skal vendes
Det kan skyldes, at markedsføring og kommunikation stort set ikke indgår i de offentlige (digitaliserings-)strategier og planer. Der er for eksempel ikke felter med udgifter til det i den offentlige business-case-skabelon, og de beløb, der afsættes i nogle projekter, rækker som en skrædder-langt-væk-fra-modeugen.
Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010-2015 fokuserer på tre tværgående indsatsområder: Digital ledelse. Et konkurrencepræget kommunalt it-marked. Digital borgerbetjening. It er nøgleordet, mens kommunikation kun optræder i betydningen kontakt-punkter.
Slankning af de radmagre kommunikationsbudgetter medfører, at de nødvendige forandringer og effektiviseringer udebliver. Så trenden mod seriøs og aktiv kommunal kommunikation vil og skal vendes, hvis kommunerne vil bevare resterne af selvstyret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.