Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Måske bare lidt færre studerende i indiansk sprog

DEBAT Selvfølgelig kan vi gøre det bedre end i dag, lyder det fra Dansk Erhverv om den grasserende mangel på (bestemte) højt uddannede

Af politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, Dansk Erhverv

Det er alment kendt, at når man forsøger at rydde lidt op i ting, der ikke fungerer, er der altid nogen, der føler sig kaldet til at reagere. Således også – ja, måske især – i den uddannelsespolitiske verden, og Dansk Erhvervs forslag om et mere intelligent indrettet taxametersystem er faldet både Pernille Skipper (EL) og Esben Lunde Larsen (V) for brystet, men noget tyder på, at de desværre ikke har nærlæst vores forslag. Det er vi naturligvis kede af at høre, men jeg vil her – ganske kort – kaste mig over den pædagogiske opgave, som vi øjensynlig ikke har løftet godt nok.

Lad os derfor begynde med kort at opridse situationen, som den ser ud i dag: For det første har visse uddannelsesgrupper lavere beskæftigelsesgrad og lavere lønninger end andre. Det er – alt andet lige – et tegn på, at de ikke efterspørges i så høj grad af aftagerne. Samtidig ved vi, at der ikke skal sættes fut under ret mange flere kedler her i landet, før vi står med en grasserende mangel på højtuddannet arbejdskraft. Eller det vil sige: Vi står med en mangel på højtuddannet arbejdskraft, men en grasserende mangel på højtuddannede inden for en bestemt række fag.

For det andet er taxametersystemet i dag indrettet således, at det kun belønner kvantitet, og det er efterhånden ikke sjældent, at der høres røster – både fra erhvervsliv og uddannelsesverdenen selv – om, at niveauet er for nedadgående. Vi skal altså sikre højere kvalitet. At løse disse to problemer samtidig fremstår som en gordisk knude, som kun Alexander den Store kan hugge over. Nu har vi imidlertid ingen Alexander den Store at hidkalde, og så må vi jo finde på alternative løsninger selv.

Indfør resultatbonus
Der er desværre meget få bud på disse alternative løsninger. Dansk Erhverv har dog ét: I stedet for tre faste taxametre som i dag, skal vi tilføje en resultatbonus. Dette kan gøres ved én gang årligt og helt uden tarotkort og krystalkugle at regulere taxametrene på et basis af glidende gennemsnit for så vidt angår efterspørgslen for flere årgange af studerende, og ved at lade taxametret ligge fast for den enkelte studerende, når denne først er begyndt på sit studium.

Dette skaber et mere fleksibelt taxametersystem, hvor overgangene dog sker glidende og ikke uventet, hvilket gør, at man kan planlægge herefter. For det enkelte studium kan der altså være bølger frem og tilbage, men det vil sandsynligvis mere være tale om skvulp i søkanten frem for ødelæggende tsunamier.

På den måde vil de af Pernille Skipper efterspurgte studerende i indiansk sprog stadig findes, men måske i et lidt mindre antal; og på den måde vil de af Esben Lunde Larsen efterspurgte studier med kontakt til erhvervslivet have mindst de samme midler som i dag og måske endda flere.


Politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, Dansk Erhverv