dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Nye borgmesterkandidater melder sig

I både Odsherred og Tønder blander endnu en kandidat sig nu i kampen om borgmesterposten.
11. NOV 2025 13.28

Både i Odsherred og Tønder er der spænding om, hvorvidt borgmesteren kan samle flertal til at fortsætte, og begge steder har endnu en borgmesterkandidat nu meldt sig på banen.

I Odsherred er det De Radikales Thomas Nicolaisen, der melder sig som interesseret i den øverste post, skriver Sjællandske Nyheder. For fire år siden var den erfarne politiker med til at pege på Karina Vincentz (Nyt Odsherred) som borgmester, men det afviser både han og flere andre partier, bl.a. SF og De Konservative, at gøre denne gang.

- Jeg tror, vi ser ind i et broget byråd. Erfaring bliver afgørende. Det er ikke så vigtigt, om man er rød eller blå. Vi har en fælles opgave i at løfte Odsherred, siger han og forudser, at der venter upopulære beslutninger forude.

I forvejen er også Karina Vincentz, Hanne Pigonska (V), John Larsen (S) og Gitte Henriksen (SF) erklærede borgmesterkandidater i kommunen, som særligt er plaget af fjernvarmeskandalen, som har sendt Odsherred Forsyning og datterselskabet Odsherred Varme ud i konkurs.

LA klar til posten i Tønder

I Tønder blev Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) lidt uventet kompromis-borgmester for fire år siden, og de seneste måneder har der været meget omtale af forholdene på hans svinelandbrug, som Fødevarestyrelsen har meldt til politiet. 

Foruden Popp Petersen er Martin Iversen (V), Anita Uggerholt Eriksen (Tønder Listen) og Torben Struck (S) borgmesterkandidater, og nu har også Liberal Alliances Jens Laurids Sørensen meldt sig på banen som den femte, skriver JydskeVestkysten.

Han peger ifølge avisen på sine erfaringer som leder på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, gårdejer og fodboldtræner som kvalifikationer til posten. 

Liberal Alliance er p.t. ikke repræsenteret i byrådet i Tønder.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nye-borgmesterkandidater-melder-sig

GDPR