LOLLAND: Ankestyrelsens afgørelse om at Lolland Kommune skal betale for anbringelsen af børnene i Brønderslev-Lolland-sagen, får kommunen til at undersøge, om den i andre børnesager selv kan hente nogle penge.
Det siger udvalgsformand for området for børn og skole, Tom Larsen (V), ifølge Jylands-Posten.
- Vi har det største antal anbringelsessager i kongeriget. Sager, vi har fået udefra, og som vi selv har måttet betale. Men vi har ofte kunnet se, at andre kommuner ikke har gjort det, de skulle. Så nu vil vi se på stakken af de sager, siger han.
Kommunen vil undersøge, om Ankestyrelsens afgørelse lægger nye præmisser til grund, som Lolland kan bygge betalingskrav på over for andre kommuner. I forvejen har Lolland fået afslag i flere sager.
Det er især fra omegnskommunerne i Hovedstadsområdet, at familier med problemer kommer til Lolland fra, oplyser udvalgsformanden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.