Lokalpolitikere mister magt

Kommunalpolitikere oplever, at de har fået flere krævende arbejdsopgaver og mindre politisk indflydelse efter kommunalreformen. De kommunale embedsmænd, ministerier og Folketinget har fået mere magt, viser en ny, stor undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning

Lokalpolitikerne oplever, at de kommunale embedsmænd har fået mere indflydelse efter kommunalreformen. I AKFs undersøgelse svarer 40 pct. af de adspurgte politikere, at "det er svært at gennemføre politiske ideer, hvis ledende embedsmænd er imod". I 2003 var dét tal kun 25 pct..

- De store sammenlægningskommuner har store, stærke forvaltninger med høj faglighed. Det betyder, at embedsmændene ofte er mere inde i de fagligt komplicerede sager end politikerne selv. På den baggrund oplever mange lokalpolitikere, at embedsmændene får mere indflydelse end tidligere, siger forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF.

Øget central styring
Samtidig oplever en stigende del af kommunalpolitikerne, at den centrale styring er blevet øget. Næsten halvdelen af politikerne i AKFs undersøgelse siger, at de ofte deltager i møder, hvor beslutningerne er truffet på forhånd i kraft af centralt fastsatte love, regler og cirkulærer. I 2003 var det kun en tredjedel af lokalpolitikerne, der havde den oplevelse.

- Kommunalpolitikerne oplever en stigende grad af central styring. Dette kan have negative konsekvenser for lokaldemokratiet, fordi oplevelsen af at have indflydelse er en væsentlig drivkraft bag kommunalpolitikernes lokalpolitiske engagement og store tidsfor-brug, siger Lene Holm Pedersen, forskningsleder i AKF.

Politikere fra små kommuner er klemt
Blandt politikerne i det enkelte byråd er magtbalancen også ændret. Politikerne fra tidligere små kommuner oplever ifølge AKFs analyse, at det er politikerne fra de tidligere store kommuner, der sidder på magten i sammenlægningskommunernes byråd. Det kan give et problem for nærdemokratiet.

- Mange kommunalpolitikere, især fra de tidligere små kommuner, oplever, at de arbejder hårdere, men har mistet indflydelse. Magtbalancen har flyttet sig, så en politisk elite har fået mere magt i de store sammenlægningskommuner, forklarer konstitueret forskningschef Ulf Hjelmar.

Nye opgaver er tidskrævende
Selv om indflydelsen er dalende, bruger lokalpolitikerne mere tid på det lokalpolitiske arbejde end tidligere. Mere end halvdelen af alle kommunalpolitikere arbejder i dag mindst 15-19 timer om ugen. Og det er en klar stigning. For femten år siden arbejdede de fleste "kun" 12-15 timer ugentligt. De mange nye opgaver og det øgede tidsforbrug betyder, at der er nogle grupper, der har svært ved at få tid til at engagere sig i lokalpolitik. Analyserne viser, at den typiske kommunalpolitiker er en midaldrende mand, som er offentligt ansat. De unge, de gamle og de privatansatte er - sammen med kvinderne - underrepræsenterede i kommunernes byråd.

- Der er færre privatansatte og færre kvinder, der bliver valgt ind i byrådene. Analysen her viser, at de oven i købet også i højere grad selv kaster håndklædet i ringen, hvis de først er blevet valgt ind, siger forskningsleder Lene Holm Pedersen.

Ny politikerrolle
Det kommunalpolitiske landskab er således under forandring, og der tegner sig en række udfordringer og muligheder ved at udfylde rollen som kommunalpolitiker efter strukturreformen. De nye opgaver og det øgede tidsforbrug stiller større krav til fremtidens kommunalpolitikere.

- Den lokalt forankrede kommunalpolitiker, som snakker med vælgerne hen over køledisken nede i Brugsen, er ikke ham, der har størst gennemslagskraft i byrådssalen. Fremtidens lokalpolitikere skal have fornemmelse for det politiske spil, have personlig troværdighed og kunne håndtere medierne, siger konstitueret forskningschef Ulf Hjelmar.