FOLKETINGET: En ny rapport fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) viser, at et stort antal lokalpolitikere i stigende grad oplever, at Christiansborg overtager styringen med de kommunale anliggender. Han foreslår et nyt aftalesystem mellem kommunerne og regeringen.
- Rapportens konklusioner kommer ikke bag på mig, men de bekymrer mig meget. De danske kommuner har ikke brug for mere central styring, men større frihed til at lave løsninger ud fra lokale prioriteringer, der er baseret på demokrati og selvstyre, siger Radikale Venstres kommunalordfører Johs. Poulsen.
- Kommunale kerneopgaver løses bedst så tæt på borgerne som muligt, og derfor er det utrolig trist, at Dansk Folkeparti som dukkeførere og Venstre og de Konservative som passive marionetdukker mere og mere har overtaget styringen af kommunerne. Ofte endda på baggrund af enkeltsager og ren populisme. Det er ved at være længe siden, Venstre stadig kæmpede for nærdemokrati og lokalt selvstyre. Venstre og de Konservatives centralistiske linje får unægtelig regeringens gentagne skåltaler om frihed til at klinge hult, siger Johs. Poulsen.
Radikale Venstre vil genskabe et lokalt selvstyre, der fungerer og bygger på tillid. Det er vejen frem. Vi foreslå et helt nyt aftalesystem, hvor regeringen og kommunerne i partnerskab påtager sig ansvaret for flerårige kommuneaftaler, der sikrer kommunerne reelle muligheder for prioriteringer og planlægning af udgifter og opgaver, siger Johs. Poulsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.