FOLKETINGET: - Regeringens økonomiske jerngreb om landets kommuner betyder reelt, at velfærdssamfundet afmonteres bid for bid. Der er ikke grænser for al den velfærd, regeringen lover, når den går til valg, men virkeligheden er, at regeringen knægter det kommunale selvstyre og nu gennemtvinger besparelser på folkeskoler, børnepasning og ældreomsorg - og det endda til trods for, at det lokale demokrati har besluttet sig for noget andet, siger Rasmus Prehn, der er kommunalordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:
- Landet over melder landets kommuner om alvorlige besparelser på kernevelfærden. De kommuner, der har søgt om at hæve skatten i et valgår, er selvsagt blandt de allerhårdest ramte. Hvem ønsker ellers at hæve skatten i et kommunalt valgår? Derfor siger det sig selv, at velfærden sættes under et uhyggeligt pres i de 25 kommuner, der nu har fået en stor begmand af regeringen.
Socialdemokratiet har kritisteret den indgåede kommuneaftale for at være urealistisk siden den blev indgået i sommer. Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes en ekstra mia. kroner til landets kommuner på finansloven for 2010.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.