Det er resultatet af strukturreformen, konkluderer en ny undersøgelse fra AKF.
Det er i høj grad embedsmændene, der styrer slagets gang i landets kommuner. For lokalpolitikere kan det derfor være umuligt at få gennemført politiske visioner, hvis kommunens embedsmænd er imod idéerne, skriver Information.
Det konkluderer en ny undersøgelse lavet af AKF. Lidt over halvdelen af landets lokalpolitikere er blevet interviewet om deres rolle som politikere i kommunerne.
40 pct. af politikerne svarer, at det er 'svært at gennemføre politiske idéer, hvis ledende embedsmænd er imod'. I 2003 var det 25 pct. af lokalpolitikerne, der havde samme holdning.
- Styrkeforholdet er klart blevet ændret siden strukturreformen. Politikerne oplever, at embedsmændene har noget større indflydelse, end de selv har, og de skal virkelig have hår på brystet og være godt forberedte for at sætte sig igennem, siger forskningsleder ved AKF Karsten Vrangbæk, der peger på, at det især er de menige byrådsmedlemmer, der er røget længere ned i hierarkiet.
Med strukturreformen har hver kommune fået flere sager.
Det stiller større krav til den enkelte kommunalpolitiker, der ikke har fået mere tid at gøre godt med ifølge Karsten Vrangbæk.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.