BRØNDERSLEV: Lene Hansen har hidtil efter dommen og tv-dokumentaren forholdt sig tavs, men siger nu via en pressemeddelelse til DR Nordjylland:
- Vi synes, det er fuldstændigt uanstændigt, det hetz-løb, der foregår mod en af vores ansatte.
Hun henviser til de seneste dages mediehetz og Facebook-gruppen 'Vi kræver afgang af Inge Gorm Andersen', der planlægger en protestmarch.
- Når MF'ere kræver, at kommunalt ansatte kan retsforfølges og straffes økonomisk. Når politi og anklagemyndighed uden at fortælle os en lyd om det overvejer at iværksætte en efterforskning af vores ansattes arbejde. Når vores leder modtager mere end 100 hadefulde mails med trusler på livet. Så er nok altså mere end nok, skriver hun og kommunaldirektøren i en pressemeddelelse.
Om sin tavshed overfor medierne efter dommen og tv-udsendelsen, siger hun til DR Nordjylland:
- Vi har jo haft rigtig mange udtalelser fra vores direktør på området, og det har været fuldt dækkende. Jeg har accepteret de undskyldinger og de beklagelser, der er kommet. Derfor har jeg ikke fundet det nødvendigt at gå ud, siger Lene Hansen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.