Kommunerne har taget opgaven til sig, og socialministeren vil droppe en planlagt revision og gøre ordningen permanent
Den såkaldte ledsageordning skal gøres permanent hurtigst muligt. Socialministeren vil fremsætte lovforlsag om at den planlagte revision af ordningen i Folketinget tages af bordet, og ordningen gøres dermed permanent.
Ledsageordningen blev indført med Lov om Social Service i 1998. Kommuner og handicaporganisationer havde gennem en årrække peget på, at der manglede lovhjemmel til at dække behov for ledsagelse af personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke var i stand til at færdes på egen hånd uden for hjemmet.
Lov om social service fra 1998 gav mulighed for ledsagelse i 15 timer om måneden. Men det blev besluttet at ledsageordningen skulle revideres senest i folketingsåret 2001-2002.
59 procent har sat penge af til opgaven
For at få et overblik over, hvordan kommuner og amter havde grebet den nye opgave an, anmodede Socialministeriet i oktober 1998 Den Sociale Ankestyrelse om at indhente oplysninger om hvordan de enkelte kommuner havde implementeret ordningen. Rapporten kom i november 1998.
Undersøgelsen, der var baseret på svar fra 258 kommuner, viste at:
59% (163 kommuner) havde budgetteret eller afsat penge til ordningen
39% (108 kommuner) havde besluttet retningslinier for at yde ledsagelse
51% (141 kommuner) havde informeret ud om ledsageordningen
17% (48 kommuner) havde ikke initiativer i forhold til budgettering, fastsættelse af retningslinier eller information over for borgere.
Penge og en opsang til kommunerne
På baggrund af undersøgelsen udsendte socialministeren i december 1998 et brev til samtlige kommuner og amter, hvor i det pointeredes, at ledsageordningen gælder for alle berettigede fra 1. juli 1998, og at en ansøgning om ledsagelse ikke kan afslås med den begrundelse, at der ikke er afsat midler til ordningen.
I forbindelse med de økonomiske forhandlinger ved indførelsen af Lov om Social Service, blev kommuner og amter kompenseret med ca. 170 mill. kr. årligt som følge af forventede meromkostninger.
Socialministeren mener at ledsageordningen nu er implementeret og virker efter hensigten. Han foreslår derfor at ledsageordningen ikke tages til revision igen.
Det vil sige, at servicelovens § 148, som bestemmer at der skal være en revision, skal ophæves. Lovforslaget har været i høring og fremlægges nu til vedtagelse i Folketinget.
Det siger lovforslaget om ledsageordningen:
Retten til ledsager gælder for personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ret til 15 timers ledsagelse om måneden uanset boform, jf. servicelovens § 78.
For unge mellem 16 og 18 år gælder, at kommunen efter en konkret vurdering kan tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. servicelovens § 31.
Den berettigede personkreds efter §§ 31 og 78, kan fx være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagtsynede, personer med udviklingshæmning og andre, der af den ene eller den anden grund ikke kan færdes på egne hånd.
Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med disse persongrupper stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som kommunens ledsagekorps forudsættes at skulle have.
Ledsagelse ydes af kommunen som en naturalydelse af kommunalt ansatte ledsagere. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner som fx at hjælpe med at tage overtøj af og på samt hjælpe med kørestole og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem og ordningen omfatter således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet.
For fysisk handicappede kan ledsagelse fx bruges til at støtte brugeren, når denne skal udendørs, finde varer under indkøb og tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem. Ledsagelse kan endvidere bruges til at brugeren får hjælp med kørestolen ved besværlige passager, hjælp til at komme på toilettet, køre bil, ledsagelse i biografen eller til andre forlystelser. For personer fx spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe til med kommunikationen.
Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timer pr. måned og skal ledsages til fritidsaktiviteter efter eget valg. Ledsagelse omfatter ikke socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som fx vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål m.v., eller mere omsorgsbetonede og intensive støtte foranstaltninger, hvor fx den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv. Der er heller ikke tale om, at ledsageren skal fungere som støtte- og kontaktperson eller besøgsven, da formålet alene omfatter konkrete ledsageopgaver ud af brugerens hjem til aktiviteter efter brugerens ønske.
Ledsagelse efter servicelovens § 78 gives til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I forbindelse med gennemførelsen af ordningen, har der været kritik af aldersgrænsekriteriet på 67 år. Aldersgrænsen på 67 år er valgt, idet ordningen ikke er tænkt som en generel foranstaltning for ældre. Aldersgrænsen er endvidere fastsat af økonomiske årsager. Beregninger viser, at en ophævelse af aldersgrænsen i ledsageordningen vil medføre en merudgift på ca. 1.2 mia. kr.
For servicelovens § 31 gælder, at ordningen også omfatter unge mellem 16 og 18 år, hvis forældrenes accept foreligger.
I modsætning til ledsageordningen for voksne, der retter sig mod alle, der opfylder betingelserne for ledsagelse uanset boform, forudsættes ledsageordningen for unge at være rettet mod unge hjemmeboende.
Det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt den unge opfylder betingelserne for at få ledsagelse og denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til.
Læs udkastet til lovforslaget:
Ledsageordningen blev indført med Lov om Social Service i 1998. Kommuner og handicaporganisationer havde gennem en årrække peget på, at der manglede lovhjemmel til at dække behov for ledsagelse af personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke var i stand til at færdes på egen hånd uden for hjemmet.
Lov om social service fra 1998 gav mulighed for ledsagelse i 15 timer om måneden. Men det blev besluttet at ledsageordningen skulle revideres senest i folketingsåret 2001-2002.
59 procent har sat penge af til opgaven
For at få et overblik over, hvordan kommuner og amter havde grebet den nye opgave an, anmodede Socialministeriet i oktober 1998 Den Sociale Ankestyrelse om at indhente oplysninger om hvordan de enkelte kommuner havde implementeret ordningen. Rapporten kom i november 1998.
Undersøgelsen, der var baseret på svar fra 258 kommuner, viste at:
59% (163 kommuner) havde budgetteret eller afsat penge til ordningen
39% (108 kommuner) havde besluttet retningslinier for at yde ledsagelse
51% (141 kommuner) havde informeret ud om ledsageordningen
17% (48 kommuner) havde ikke initiativer i forhold til budgettering, fastsættelse af retningslinier eller information over for borgere.
Penge og en opsang til kommunerne
På baggrund af undersøgelsen udsendte socialministeren i december 1998 et brev til samtlige kommuner og amter, hvor i det pointeredes, at ledsageordningen gælder for alle berettigede fra 1. juli 1998, og at en ansøgning om ledsagelse ikke kan afslås med den begrundelse, at der ikke er afsat midler til ordningen.
I forbindelse med de økonomiske forhandlinger ved indførelsen af Lov om Social Service, blev kommuner og amter kompenseret med ca. 170 mill. kr. årligt som følge af forventede meromkostninger.
Socialministeren mener at ledsageordningen nu er implementeret og virker efter hensigten. Han foreslår derfor at ledsageordningen ikke tages til revision igen.
Det vil sige, at servicelovens § 148, som bestemmer at der skal være en revision, skal ophæves. Lovforslaget har været i høring og fremlægges nu til vedtagelse i Folketinget.
Det siger lovforslaget om ledsageordningen:
Retten til ledsager gælder for personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ret til 15 timers ledsagelse om måneden uanset boform, jf. servicelovens § 78.
For unge mellem 16 og 18 år gælder, at kommunen efter en konkret vurdering kan tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. servicelovens § 31.
Den berettigede personkreds efter §§ 31 og 78, kan fx være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagtsynede, personer med udviklingshæmning og andre, der af den ene eller den anden grund ikke kan færdes på egne hånd.
Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Dette skyldes, at arbejdet med disse persongrupper stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som kommunens ledsagekorps forudsættes at skulle have.
Ledsagelse ydes af kommunen som en naturalydelse af kommunalt ansatte ledsagere. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner som fx at hjælpe med at tage overtøj af og på samt hjælpe med kørestole og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem og ordningen omfatter således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet.
For fysisk handicappede kan ledsagelse fx bruges til at støtte brugeren, når denne skal udendørs, finde varer under indkøb og tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem. Ledsagelse kan endvidere bruges til at brugeren får hjælp med kørestolen ved besværlige passager, hjælp til at komme på toilettet, køre bil, ledsagelse i biografen eller til andre forlystelser. For personer fx spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe til med kommunikationen.
Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timer pr. måned og skal ledsages til fritidsaktiviteter efter eget valg. Ledsagelse omfatter ikke socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som fx vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål m.v., eller mere omsorgsbetonede og intensive støtte foranstaltninger, hvor fx den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv. Der er heller ikke tale om, at ledsageren skal fungere som støtte- og kontaktperson eller besøgsven, da formålet alene omfatter konkrete ledsageopgaver ud af brugerens hjem til aktiviteter efter brugerens ønske.
Ledsagelse efter servicelovens § 78 gives til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I forbindelse med gennemførelsen af ordningen, har der været kritik af aldersgrænsekriteriet på 67 år. Aldersgrænsen på 67 år er valgt, idet ordningen ikke er tænkt som en generel foranstaltning for ældre. Aldersgrænsen er endvidere fastsat af økonomiske årsager. Beregninger viser, at en ophævelse af aldersgrænsen i ledsageordningen vil medføre en merudgift på ca. 1.2 mia. kr.
For servicelovens § 31 gælder, at ordningen også omfatter unge mellem 16 og 18 år, hvis forældrenes accept foreligger.
I modsætning til ledsageordningen for voksne, der retter sig mod alle, der opfylder betingelserne for ledsagelse uanset boform, forudsættes ledsageordningen for unge at være rettet mod unge hjemmeboende.
Det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt den unge opfylder betingelserne for at få ledsagelse og denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til.
Læs udkastet til lovforslaget:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.