
Det viser en ny undersøgelse fra SFI, som har set på virkningen af et forsøg med en tidlig og intensiv indsats over for ledige i de tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland.
Mere end 5000 ledige deltog i forsøget. De ledige blev delt i to grupper ? en deltagergruppe og en kontrolgruppe.
Deltagergruppen fik en særlig indsats, der bestod af:
· et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed
· kontaktsamtaler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland)
· aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed.
Kontrolgruppen fik den almindelige lovpligtige indsats for ledige.
Det vil sige kontaktsamtaler mindst hver tredje måned og aktiveringsforløb senest efter 12 måneders ledighed (6 måneder for personer under 30 år og personer over 60 år).
Klar effekt af hurtig indsats
Undersøgelsen viser, at de ledige i deltagergruppen inden for det første halve år efter den første ledighedsdag har en større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end de ledige i kontrol-gruppen: Andelen der finder arbejde efter den særlige indsats, er gennemsnitligt 20-30 pct. større end blandt de ledige i kontrolgruppen.
Kort tid efter ledighedsperiodens start fik de ledige i deltagergruppen et brev om, at de var omfattet af en særlig indsats. Åbenbart får dette nogle af de ledige til at finde et job hurtigt for at undgå at deltage i aktiviteterne under den tidlige indsats.
Efter afklarings- og jobsøgningsforløbet har deltagergruppen også en større sandsynlighed for at opnå beskæftigelse end kontrolgruppen.
Det kan være en effekt af kurset (de ledige bliver bedre til jobsøgning) eller af de hyppigere samtaler (opfølgning, vejledning), men en del af forklaringen kan også være, at nogle ledige ønsker at undgå den planlagte aktivering efter fire måneders ledighed, konkluderer undersøgelsen.
Særlig stor effekt for akademikere
Effekten af den tidlige indsats ser acud til at være særlig stor for højtuddannede ledige, der er medlem af en akademisk a-kasse.
Der er også en relativt stor effekt af indsatsen for medlemmer af Metalarbejdernes a-kasse, FOA (Fag og Arbejdes a-kasse) og Nærings- og Nydelses-middelarbejdernes a-kasse.
Den mindste beskæftigelseseffekt findes for medlemmer af HK?s a-kasse og a-kasser inden for FTF-området.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.