Der er store kommunale forskelle på indsatserne for de svageste ledige
26. JUN 2007 9.24
Kommunerne bakker op om lovens øgede fokus på at få de svageste ledige i job. Arbejdsmarkedsperspektivet er klart i kommunernes målsætninger. Sagsbehandlere og ledere er enige om, at ingen bør ?parkeres? i systemet. Men der er stor forskel på, hvordan målsætningerne udmøntes i konkrete indsatser i forskellige kommuner.
Det viser en ny kvalitativ undersøgelse fra SFI.
Både ledere og sagsbehandlere i seks forskellige kommuner fokuserer på at få ikke-arbejdsmarkedsparate ledige gjort arbejdsmarkedsparate. Men der er store kommunale forskelle på indsatserne og på forestillingerne om, hvilke redskaber der virker.
Der mangler indsatser for de svageste
De interviewede sagsbehandlere og ledere er enige om, at der mangler indsatser specifikt for de svageste ledige. Ifølge de adspurgte sagsbehandlere medfører det i nogle tilfælde, at de ikke arbejdsmarkedsparate ledige tilbydes indsatser, der oprindeligt var tænkt til arbejdsmarkedsparate ledige.
Mange af de svageste ledige har andre problemer end ledighed, der må løses, før de kan komme i arbejde. Det kan fx dreje sig om misbrug og/eller psykiske og sociale problemer. Den korteste vej til arbejdsmarkedet kan altså godt være lang for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Kommer aldrig i job
I øvrigt vurderer sagsbehandlerne i alle seks adspurgte kommuner, at flertallet af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige nok ikke vil have mulighed for at komme i beskæftigelse ? heller ikke på længere sigt. Vurderingen er, at mellem 10 og 40 pct. vil kunne få et arbejde, ordinært eller støttet. De helt unge ledige har dog bedre udsigter.
FAKTA ? tre redskaber
Kommunerne kan inddeles efter tre forskellige overordnede modeller:
Kravmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til ?disciplineringsredskaber?, dvs. sanktioner er dominerende i indsatsen over for de ledige.
Trinmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til nogle trin, der gradvist skal føre den ledige nærmere arbejdsmarkedet.
Eksperimentalmodellen, hvor indsatsen er mindre styret af en bestemt logik, men individuelt tilpasset.
Det viser en ny kvalitativ undersøgelse fra SFI.
Både ledere og sagsbehandlere i seks forskellige kommuner fokuserer på at få ikke-arbejdsmarkedsparate ledige gjort arbejdsmarkedsparate. Men der er store kommunale forskelle på indsatserne og på forestillingerne om, hvilke redskaber der virker.
Der mangler indsatser for de svageste
De interviewede sagsbehandlere og ledere er enige om, at der mangler indsatser specifikt for de svageste ledige. Ifølge de adspurgte sagsbehandlere medfører det i nogle tilfælde, at de ikke arbejdsmarkedsparate ledige tilbydes indsatser, der oprindeligt var tænkt til arbejdsmarkedsparate ledige.
Mange af de svageste ledige har andre problemer end ledighed, der må løses, før de kan komme i arbejde. Det kan fx dreje sig om misbrug og/eller psykiske og sociale problemer. Den korteste vej til arbejdsmarkedet kan altså godt være lang for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Kommer aldrig i job
I øvrigt vurderer sagsbehandlerne i alle seks adspurgte kommuner, at flertallet af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige nok ikke vil have mulighed for at komme i beskæftigelse ? heller ikke på længere sigt. Vurderingen er, at mellem 10 og 40 pct. vil kunne få et arbejde, ordinært eller støttet. De helt unge ledige har dog bedre udsigter.
FAKTA ? tre redskaber
Kommunerne kan inddeles efter tre forskellige overordnede modeller:
Kravmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til ?disciplineringsredskaber?, dvs. sanktioner er dominerende i indsatsen over for de ledige.
Trinmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til nogle trin, der gradvist skal føre den ledige nærmere arbejdsmarkedet.
Eksperimentalmodellen, hvor indsatsen er mindre styret af en bestemt logik, men individuelt tilpasset.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
