Der skal eksperimenteres med fremtidens gode, offentlige arbejdsplads, før det er for sent, og der ikke er flere ansatte tilbage
- I skal kunne navigere som ledere på et arbejdsmarked, hvor langt over halvdelen af de unge har ekstremt høje forventninger til sig selv og deres egne muligheder – og hvor de ældre går, hvis det bliver for træls.
Sådan lød et af budskaberne fra Annemette Digmann, leder af Innovation og Forskning i Region Midt, i et oplæg om ”Nutidens krav til den offentlige arbejdsplads” på en konference i Århus om medindflydelse og medansvar i ældreplejen.
Hun malede et billede af nutidens unge narcissister, der stemmer med hælen, hvis ikke de kan komme til at performe, som de ønsker. Hvor de mindst af alt gider alt det kedelige arbejde, hader hierarkiske systemer og ikke kan døje endelige valg. Og hvor de allerhelst ser, at lederen har fokus på hende.
Hun kaldte dem ”hypervælgere”, der med skolevejlederens velsignelse har gang i det 13. uddannelsesforløb, og ”lystfiskere”, der modsat erhvervsfiskere kun vil arbejde med det glædesfyldte og frejdigt afviser at lave rutinearbejde.
Bedre, hurtigere, billigere
- Skal vi gå op imod den tendens med risiko for, at vi ikke kan rekruttere folk? Eller skal vi – når forargelsen har lagt sig - reflektere over den og finde ud af, hvordan en arbejdsplads i det offentlige skal være, så vi overhovedet har nogle ansatte?
Digmann gav ikke selv svaret, men beskrev også en tredje type ung fra de generationer, der for tiden er på vej ind på det offentlige arbejdsmarked: De værdi-bevidste, kritiske unge, der gerne vil give omsorg, hvis de vel og mærke også kan finde et sted at trække vejret og fordybe sig.
Hun fandt det tankevækkende, at unge på vej til det private erhvervsliv efterspørger mere åndelighed – og spurgte, om ikke også det kunne gælde det offentlige?
Hun var overbevist om, at vi kun har set den spæde begyndelse af New Public Management, hvor det hele skal være "bedre, hurtigere, billigere". Og når vi så er nået et stykke ad den vej, så skal det igen være "bedre, hurtigere, billigere".
- Kontrol, marked og dokumentation bliver der givetvis mere af, og brugerne vil i endnu højere grad være med til at definere kvaliteten.
Kun på jobbet et år
- Meget tyder på, at I som ledere vil blive det gennemgående element, som bliver mere end 12 måneder på arbejdspladsen. Mange af de fagprofessionelle skifter hurtigere og hurtigere job – som vi senest har hørt, hvordan socialrådgivere, der arbejder med truede børn, i snit kun er på et job i et år. Omsætningshastigheden for nøglemedarbejdere stiger, så de har to-tre måneder til at blive specialister, syv måneder til at være det – før de er på vej væk igen, polemiserede hun.
Regeringens plan om diplomuddannelse til omkring 80.000 offentlige ledere bifaldt hun, men kaldte den også ”noget oldnordisk” og talte for i langt højere grad at få uddannelsen til at handle om ledelsespraksis:
- Det er ikke nok at studere ledelse teoretisk – man skal også tilbage og bestemme sig for at ville forandre noget. Nu, om et år og om to år.
- I må kunne favne kompleksiteten og give mening og betydning til de processer, der foregår, gennemføre planerne med konsekvens og tempo. Og så må I kunne tåle at konkurrere med hinanden om at lave de gode arbejdspladser.
Brug "next practice"
Digmann talte for eksperimenter, prøvehandlinger – og for ikke kun at overføre ”best practice”, men gennemføre ”next practice”. At lære fra andre, men opfinde en ny dyb tallerken ud fra de forudsætninger, man har.
- Og samtidig skal I kunne agere i en masse krydspres og paradokser – hvor ligegyldigt, hvad I gør, så er der nogen utilfredse.
Med sit kendskab til innovation i det private beskrev hun, hvordan ildsjæle, irritation og tilfælde ofte er udgangspunkt for idéudvikling. Hvordan filosoffer og musikere kan bidrage til nytænkning på kendte problemer. Og frem for at gøre New Public Management til ”pyro-management”, hvor mange ideer søsættes, men ingen gennemføres, talte hun for lidt mere ”langsom-tid”.
- Allervigtigst er, at I som ledere giver jer tid til at finde ud af, hvordan den gode arbejdsplads skal være. Bryd presset om "bedre, hurtigere, billigere" – og tag jer tid til at reflektere over, hvad der skal til. Brug jeres netværk, brug sparring - bare 20 minutter om ugen. Og det skal være nu, og ikke først, når I står alene tilbage.
Sådan lød et af budskaberne fra Annemette Digmann, leder af Innovation og Forskning i Region Midt, i et oplæg om ”Nutidens krav til den offentlige arbejdsplads” på en konference i Århus om medindflydelse og medansvar i ældreplejen.
Hun malede et billede af nutidens unge narcissister, der stemmer med hælen, hvis ikke de kan komme til at performe, som de ønsker. Hvor de mindst af alt gider alt det kedelige arbejde, hader hierarkiske systemer og ikke kan døje endelige valg. Og hvor de allerhelst ser, at lederen har fokus på hende.
Hun kaldte dem ”hypervælgere”, der med skolevejlederens velsignelse har gang i det 13. uddannelsesforløb, og ”lystfiskere”, der modsat erhvervsfiskere kun vil arbejde med det glædesfyldte og frejdigt afviser at lave rutinearbejde.
Bedre, hurtigere, billigere
- Skal vi gå op imod den tendens med risiko for, at vi ikke kan rekruttere folk? Eller skal vi – når forargelsen har lagt sig - reflektere over den og finde ud af, hvordan en arbejdsplads i det offentlige skal være, så vi overhovedet har nogle ansatte?
Digmann gav ikke selv svaret, men beskrev også en tredje type ung fra de generationer, der for tiden er på vej ind på det offentlige arbejdsmarked: De værdi-bevidste, kritiske unge, der gerne vil give omsorg, hvis de vel og mærke også kan finde et sted at trække vejret og fordybe sig.
Hun fandt det tankevækkende, at unge på vej til det private erhvervsliv efterspørger mere åndelighed – og spurgte, om ikke også det kunne gælde det offentlige?
Hun var overbevist om, at vi kun har set den spæde begyndelse af New Public Management, hvor det hele skal være "bedre, hurtigere, billigere". Og når vi så er nået et stykke ad den vej, så skal det igen være "bedre, hurtigere, billigere".
- Kontrol, marked og dokumentation bliver der givetvis mere af, og brugerne vil i endnu højere grad være med til at definere kvaliteten.
Kun på jobbet et år
- Meget tyder på, at I som ledere vil blive det gennemgående element, som bliver mere end 12 måneder på arbejdspladsen. Mange af de fagprofessionelle skifter hurtigere og hurtigere job – som vi senest har hørt, hvordan socialrådgivere, der arbejder med truede børn, i snit kun er på et job i et år. Omsætningshastigheden for nøglemedarbejdere stiger, så de har to-tre måneder til at blive specialister, syv måneder til at være det – før de er på vej væk igen, polemiserede hun.
Regeringens plan om diplomuddannelse til omkring 80.000 offentlige ledere bifaldt hun, men kaldte den også ”noget oldnordisk” og talte for i langt højere grad at få uddannelsen til at handle om ledelsespraksis:
- Det er ikke nok at studere ledelse teoretisk – man skal også tilbage og bestemme sig for at ville forandre noget. Nu, om et år og om to år.
- I må kunne favne kompleksiteten og give mening og betydning til de processer, der foregår, gennemføre planerne med konsekvens og tempo. Og så må I kunne tåle at konkurrere med hinanden om at lave de gode arbejdspladser.
Brug "next practice"
Digmann talte for eksperimenter, prøvehandlinger – og for ikke kun at overføre ”best practice”, men gennemføre ”next practice”. At lære fra andre, men opfinde en ny dyb tallerken ud fra de forudsætninger, man har.
- Og samtidig skal I kunne agere i en masse krydspres og paradokser – hvor ligegyldigt, hvad I gør, så er der nogen utilfredse.
Med sit kendskab til innovation i det private beskrev hun, hvordan ildsjæle, irritation og tilfælde ofte er udgangspunkt for idéudvikling. Hvordan filosoffer og musikere kan bidrage til nytænkning på kendte problemer. Og frem for at gøre New Public Management til ”pyro-management”, hvor mange ideer søsættes, men ingen gennemføres, talte hun for lidt mere ”langsom-tid”.
- Allervigtigst er, at I som ledere giver jer tid til at finde ud af, hvordan den gode arbejdsplads skal være. Bryd presset om "bedre, hurtigere, billigere" – og tag jer tid til at reflektere over, hvad der skal til. Brug jeres netværk, brug sparring - bare 20 minutter om ugen. Og det skal være nu, og ikke først, når I står alene tilbage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
