Efter at være smidt ud fra sit praktiksted for ikke at ville give hånd til alle uanset køn klagede en kvindelig muslimsk lærerstuderende til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har i en afgørelse nu givet kvinden medhold, så hun skal have en godtgørelse på 25.000 kr.
Den lærerstuderende skulle i forbindelse med et praktikophold deltage i et velkomstmøde på den folkeskole, hvor hun skulle i praktik. Hun ønskede af religiøse årsager ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder og hilste i stedet på ham ved at placere sin højre hånd på venstre bryst og bøje hovedet.
Efter mødet blev hun indkaldt til møde på skolen, der stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte i praktikken, at hun ville tilsidesætte sin religiøse overbevisning ved at give hånd til alle uanset deres køn. Da hun afviste dette, ophørte praktikforløbet med øjeblikkelig virkning.
Indirekte forskelsbehandling
Det hører med i baggrunden, at hverken den pågældende skole eller de to andre folkeskoler i kommunen havde nedskrevne regler om krav om håndtryk.
Den studerende havde tidligere arbejdet som lærervikar og SFO-medhjælper i kommunen, hvor hendes måde at hilse på ikke var blevet problematiseret. Hendes praksis med ikke at give hånd til mænd, forklarede hun, handlede om jævnaldrende eller ældre mænd, ikke drengebørn, som hun gerne havde fysisk kontakt med.
Nævnet vurderede på den ene side, at skolens krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle personer uanset deres køn, var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre ligebehandling mellem kønnene.
Nævnet vurderede videre, at kravet også var hensigtsmæssigt, men kom ikke desto mindre frem til, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at fastholde håndtrykskravet over for kvinden for at opnå formålet om at sikre ligebehandling. Den kvindelige lærerstuderende fik derfor medhold i klagen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.