Lærerne ruster sig til krig

 

Af Carsten Terp

Dette forår har stået i besparelsernes tegn. Skoler lukkes eller sammenlægges. Lærere afskediges, eller tomme stillinger genbesættes ikke. Specialelever skal inkluderes. Hver enkelt lærer skal undervise mere. Og andre opgaver må vige.

Sådan var det ikke før finanskrisen. Da talte man om kvalitetsreform i den offentlige sektor. Men nu er diskursen en anden. Nu handler det om økonomi, effektivisering, innovation og produktivitet. Simpelthen at få mere for pengene.

Det er til enorm frustration for lærerne, som efter en årelang skyttegravskrig med deres kommunale arbejdsgivere oplevede, at en ny arbejdstidsaftale i 2008 gjorde op med det forhadte timetyranni i folkeskolen.

Aftalen, kaldet A08, mellem Danmarks Lærerforening, DLF, og KL, gav lærerne større indflydelse på deres egen arbejdsdag. Til gengæld fik kommunerne mere fleksible medarbejdere på skolerne. Det gav plads til at fokusere på indholdet i folkeskolen i stedet for rammerne. Derfor var chefforhandlerne, Anders Bondo Christensen og Mads Lebech, da også stærkt tilfredse, da de i sjældent set enighed præsenterede den nye aftale.

Siden da har Danmarks Lærerforening og KL i fællesskab undervist i brugen af aftalen. Og en fælles evaluering viste stor begejstring for aftalen blandt lærere, ledere og kommuner.

Tilliden er brudt
Nu er enigheden hørt op.

På det symbolske plan skete det allerede, da lærerforeningen måtte læse i Danske Kommuner, at KL tilbød kommunerne at købe sig ind i et 'partnerskab om effektiv lærerarbejdstid'. Dels betragtede DLF det som et kolossalt tillidsbrud, at KL gik bag om ryggen på dem. Men også indholdet af partnerskabet vakte furore.

Pludselig kunne DLF læse, at KL lavede bench­mark-undersøgelser blandt kommuner - og blandt skoler i den enkelte kommune - med det ensidige fokus at få mere undervisningstid ud af lærerne. Det så DLF som en direkte underminering af den ellers så populære arbejdstidsaftale.

Og forårets barske forhandlinger om arbejdstiden i skoleåret 2011/12 har bekræftet DLF i den opfattelse. Hårdest har slagsmålene været i netop de kommuner, som er med i partnerskabet. Det er ikke tilfældigt, at der er udbrudt konflikt i to af disse kommuner, Randers og Ballerup, mener DLF.

Lærerne anerkender, at kommunerne er under et stærkt økonomisk pres. Men de forstår ikke, hvorfor KL går enegang i stedet for at finde forsvarlige, økonomiske løsninger sammen med lærerne.

Tomme trusler
Hos KL er analysen, at det er kommunernes opgave at finde de løsninger, der skal til for at overholde de økonomiske rammer. Og som arbejdsgivere har de både ret og pligt til at analysere de muligheder, A08 giver for at få mest muligt ud af ressourcerne. Og det juridiske kontor hos KL ser masser af muligheder indenfor rammerne af aftalen.

Samtidig ligger der i KL en opfattelse, der bakkes op af flere aktører på folkeskoleområdet: Danmarks Lærerforening er en tung klods, der ligger som en spærring på vejen mod udvikling af folkeskolen.
Så de stramme tider er en god anledning til at tage et opgør med den magtfulde lærerforening. Og at det netop bliver på spørgsmålet om lærernes undervisningstid, er ikke tilfældigt.

Hvis hver lærer underviser i flere timer, er det nemlig muligt enten at fastholde børnenes timetal med færre lærere - og dermed for færre kommunale kroner - eller alternativt at øge børnenes timetal uden ekstra udgifter. Det er et budskab, der er til at kommunikere ud til forældre, som er bekymrede for besparelser på deres poders skolegang. DLF, derimod, har langt vanskeligere ved at forklare, hvorfor det er farligt at skære i tiden til det diffuse begreb "andre opgaver".

Samtidig hæfter KL sig ved, at begge parter har brug for A08-aftalen. Derfor er meldingerne fra DLF tomme trusler, lyder analysen. Men hos en lærerforening, som er ramt på stoltheden, stiger umedgørligheden.

Konflikt inden for synsvidde
Og dermed rykker en konflikt inden for synsvidde.

DLF's dilemma er, at man ikke ønsker at tale en konflikt op. Men foreningen er alvorligt bekymret for, at kommunerne sætter lærerne under for stort et pres. Fortsætter kravene ved næste års forhandlinger, vil der reelt ikke være nogen A08-aftale tilbage, mener foreningen.

Forårets forhandlinger har allerede slidt så hårdt på de lokale faglige folk, at de ikke en gang til kan bede de menige medlemmer stemme for forringelser. Så hellere en konflikt.

I den situation kan KL vælge at fremture med salget af konsulentydelserne indenfor partnerskabet om effektiv lærerarbejdstid. Det vil blive opfattet som en krigserklæring.

KL kan også vælge samarbejdsvejen. Det vil med sikkerhed forlænge freden om den danske folkeskole.