dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Læger fra akuttelefon slipper med bøde efter dødsfald

To læger er frikendt for uagtsomt manddrab, efter at en kvinde døde 1. januar 2016. De får dog en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af autorisationsloven.
29. MAJ 2019 12.53

HOVEDSTADEN: Der var ikke tale om uagtsomt manddrab, da to læger, som var ansat ved akuttelefonen 1813, undlod at indlægge en kvinde med bryst- og rygsmerter ved årsskiftet 2015/2016. Det har en enig domsmandsret ved Retten i Lyngby afgjort i dag, onsdag.

Kvinden døde 1. januar 2016 klokken 11.44, efter at hendes hovedpulsåre bristede. Inden da havde hun ringet to gange med ni timers mellemrum til akuttelefonen, hvor hun fortalte lægerne om sine symptomer. De omfattede brystsmerter, som spredte sig om på ryggen.

Lægerne er frikendt for uagtsomt at have forvoldt kvindens død ved ikke at få hende indlagt. Det skyldes, at det ifølge retsformanden ikke var bevist, at kvinden ville have fået den rette behandling, hvis hun var blevet indlagt.

De to læger har dog overtrådt autorisationsloven, og for det skal de hver betale 5.000 kr. i bøde, har retten besluttet. Lægerne har udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om de vil anke dommen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laeger-fra-akuttelefon-slipper-med-bde-efter-ddsfald

GDPR