
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hvis kvindernes pensionsalder kom op på samme niveau som mændenes, ville det betyder 36.500 flere på arbejdsmarkedet frem mod 2015.
Cheføkonom i AE Frederik I. Pedersen peger på, at danske kvinder især er ansat i den offentlige sektor, og alene her ville det betyde 22.000 ekstra personer, hvis kvinderne udskød pensionen med et enkelt år.
Nødt til at se på arbejdsmiljøet
En beregning fra Finansministeriet viser, at hvis der ikke sker ændringer i tilbagetrækningsmønstret, så vil der fra i dag og hen mod 2015 være 35.000 flere, der forlader den offentlige sektor end der bliver ansat.
Frederik I. Pedersen mener, at man er nødt til for alvor at se på arbejdsvilkårene i den offentlige sektor.
- Arbejdsmiljøet i den offentlige sektor er for dårligt, og det er helt oplagt at tage fat på i forbindelse med kvalitetsreformen, men også med hensyn til seniorpolitikken trænger det offentlige til at komme lidt mere på mærkerne, siger Frederik I. Pedersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.